Byen er i dag scene for en lang række konflikter. Der er kampen mellem dem, der presses ud i ghettolignende boligkvarterer, dem der trækker sig tilbage til indhegnede enklaver i forstæderne, den kreative klasse i de sanerede bykerner, og politiet, der i stigende grad får til opgave at sikre denne adskillelse. Byen og byrummet er i stigende grad en kampzone – en kampzone, som fordrer en generobring af byens rum fra hegn, profit og diskriminering. Det er en kamp som skal kæmpes med teoretiske indspark, politiske statements og med hele spektret af sociale, kulturelle og kunstneriske modmagtsformer vi kan forestille os. Vi vil udfordre såvel kapitalens, statens, kommunens og den kreative klasses forestillinger om byen. Og vi vil udfordre vores egen forestilling om byen. Vi vil ’omgøre’ byen.
Vi kalder borgere, aktivister, kunstnere, intellektuelle og graffitimalere. Vi kalder alle dem der bruger byens rum og ønsker at bevæge byen i retning af det fælles, til at deltage i Undoing the City.
Under overskriften Undoing the City arrangerer vi en festival fra d. 7-10 maj 2009 i København. Festivalen tager udgangspunkt i den mangfoldighed af urbane projekter, der i disse år sætter spørgsmålstegn ved den byudvikling, der finder sted rundt omkring i Europa. Workshops, debatter, filmscreeninger, byvandringer, havnerundfarter, fester, parader, aktioner og meget mere vil stille spørgsmål til den måde vi bruger byen på, og samtidig være med til at ’omgøre’ den.
Undoing the City sætter fokus på en række problemstillinger, som knytter sig til det urbane, diskuterer det eksisterende København og åbner for nye, alternative ideer. Festivalens formål er at skabe interesse for byens forskellige rumligheder – at se byen som en platform for en lang række aktiviteter, der både udfordrer, undersøger og eksperimenterer med byens eksisterende rammer. Festivalen er en mulighed for at stille sig kritisk over for de processer, som former byen i dag. Samtidig skal festivalen gennem konkrete aktioner, happenings og handling ændre eller ’omgøre’ byen i retning af det fælles, så os der lever og ånder i byen reelt får indflydelse. Retten til byen er retten til at ændre den. For at være åbne for den myriade af kampe, konflikter og muligheder som vi oplever i metropolen, men samtidig afgrænse os og præcisere vores indsats, er Undoing the City bygget op om fire grundlæggende sociale og politiske kampe. Disse er overlappende, men stikker samtidigt i forskellige retninger og giver os muligheden for at intervenere i kernen af den globale kapitalisme – metropolen.
I takt med at byen forædles, udskiftes beboersammensætningen. Denne proces, som oftest går under navnet gentrificering, omtales ofte som en bølge, der skyller ind over det urbane territorium. Hvem bliver her inkluderet og hvem udstødes? Hvordan foregår denne proces, der til tider tages som naturgiven, og hvordan har vi mulighed for at handle progressivt i denne proces? Hvem skaber den værdi og den hype som gør én bydel mere indbydende at leve i end sit nabokvarter? Og hvordan kan man skabe dialog på tværs af institutioner og grupper om en byudvikling, hvor den autenticitet og den værdi, der tilføres en bydel og gør den attraktiv, i sidste ende også tilfalder dem, som har skabt den?
I dag er det urbane rum ofte kendetegnet ved adskillelse. I dag tyder meget på, at der til den klassiske adskillelse baseret på ‘klasse’ også er føjet en adskillelse baseret på ‘etnicitet’. Adskillelsen findes i politiets diskriminerende adfærd og i opdeling mellem ”hvide” og ”sorte” skoler. Den findes i grænsen mellem den farlige Blågårds Plads og den hippe Elmegade. Vi ønsker at samle en række af de folk, der gør sig tanker og handler i forbindelse med de problemer, der opstår i forbindelse med den nye urbane segregation – kampen mod racisme og social eksklusion. Kampen for retten til asyl – retten til asyl er også retten til byen.
Retten til byen stammer fra ønsket om en anden by. Retten til byen betyder retten for os alle til at være medskabere i den by vi lever i, ikke kun passive forbrugere og arbejdere. I de seneste årtier har den neoliberale samfundsorden øget privatiseringen af det fælles byrum og presset udfoldelsesmulighederne i offentligheden. Kampen for retten til byen, udspiller sig i dette rum. Som led i denne kamp hører en lang række af strategier, herunder også hele måden vi hidtil har struktureret de økonomiske forhold. Vi har brug for en måde at give folk direkte indflydelse på forbrugsbeslutninger I byen. Hvilke former for boliger ønsker vi at bo i? Hvilke former for service ønsker vi at have i vores kvarter? Hvordan ønsker vi at indrette byen? Hvilke produkter ønsker vi produceret? Vores vision går ud over ideen om den politiske forbruger og vi ønsker at eksperimentere med kooperativer, selvforsyning og squatting.
The Future Isn’t What it Used to Be Mute
#209 | Updates for March 7 and 8 (in English und auf Deutsch) After the Greek Riots
#208 | Two banks occupied in the northern city of Komotini; occupations of the General Accounting Office and the National Printing House continue After the Greek Riots
#207 | Will there be social unrest in Greece soon? 86.9% say “yes” After the Greek Riots
#206 | How to take out a riot police unit (a play in 10 acts) After the Greek Riots
#205 | Manolis Glezos tear-gassed; reformist trade union leader attacked by demonstrators After the Greek Riots
#204 | They say “austerity”, we say “fight back!”: government gazette HQ and ministries occupied After the Greek Riots
March Fourth Around the World Continental Drift
We Don’t Need No Education? The Case of the London Met Mute
# 203 | Crisis, “bankruptcy” and probation are a generalisation of the social and class war. No consent to the austerity plan! After the Greek Riots