Folkekøkken i Folkets Hus.
Biograf med bypolitiske film på 3. sal i Folkets Hus.
Lydvandring i H. C. Ørstedsparken - download den her
Plakatvogn og mobilbiograf intervenerer i byrummet.
| kl 11-15 | Den Mobile Plakat Workshop / Dronning Louises Bro Plakatvogn intervenerer i byrummet. Det mobile trykværksted rykker ud og giver mulighed for at trykke plakater, til at hænge op i byrummet. Åben for alle. |
| kl 17 | Launch af Undoing the City i Folkets Park med djs, mobilbiograf og bulgarsk korsang |
| kl 00-24 | Overvågning af politiet i Den Sorte Firkant |
| kl 10-14 | Seminar i Folkets Hus: MOD MUREN Det urbane rum er ofte kendetegnet ved adskillelse. I dag tyder meget på, at der til den klassiske adskillelse baseret på ‘klasse’ også er føjet en adskillelse baseret på ‘etnicitet’. Adskillelsen findes i politiets ofte diskriminerende adfærd og i opdeling mellem ’hvide’ og ’sorte’ skoler. Den findes i grænsen mellem den farlige Blågårds Plads og den hippe Elmegade og opstår i forbindelse med den nye urbane segregation. |
| kl 16-21 | Seminar i Folkets Hus: GENTRIFICERING I takt med at byen forædles, udskiftes beboersammensætningen. Denne proces, som oftest går under navnet gentrificering, omtales ofte som en bølge, der skyller ind over det urbane territorium. Hvem bliver her inkluderet, og hvem udstødes? Hvordan foregår denne proces, der til tider tages som naturgiven, og hvordan har vi mulighed for at gribe ind i denne proces? Hvem skaber den værdi og den hype, som gør én bydel mere indbydende at leve i end sit nabokvarter? Og hvordan sørger man for at den værdi, der tilføres en bydel og gør den attraktiv, i sidste ende også tilfalder dem, som har skabt den? Generel diskussion |
| kl 18-19 | Fællesspisning |
UNDOING THE CITY CINEMA FREDAG
Folkets Hus, 3. Sal
16.00: Don’t Touch the White Woman! (Marco Ferreri, 1974) 110 min.
19.30: Devaluation Kit (Es Regnet Kaviar, 2008) 6 min
19:40: Polly II – Plan for a Revolution in the Docklands (Anja Kirschner, 2006) 30 min
20:15: A Place In The City (Jenny Morgan, 2008) 30 min
21:00: Kampen om Folkets Hus og Park (Gorm Biering, 1981) 50 min
22:00: Get Rid of Yourself (Bernadette Corporation, 2003) 61 min
| kl 12-14 | Åbent Aktionsrum Forskellige grupper aktionerer i Indre By og sætter et anderledes præg på byrummet. Klatreworkshop, cykelaktioner og meget mere. |
| kl 15-19 | Seminar i Folkets Hus: RETTEN TIL BYEN Retten til byen betyder vor alles ret til at være medskabere af den by vi lever i - ikke kun som arbejdskraft og passive forbrugere. I de seneste årtier har den neoliberale samfundsorden øget privatiseringen af byrummet og presset mulighederne for at påvirke byudviklingen. Som led i denne kamp hører en lang række af strategier, herunder også hele måden vi hidtil har struktureret økonomien. Hvordan skaber vi måder at få direkte indflydelse på forbrugsbeslutninger? Hvilke former for boliger ønsker vi at bo i? Hvordan ønsker vi at indrette byen? Generel diskussion |
| kl 17:30 | Boligen som et åbent rum. Kom på Uanmeldt Besøg i et hjem på Nørrebro: Nørrebrogade 25, 3. sal (der står "kollektiv" på døren).
Initiativet for Flere Uanmeldte Besøg arbejder med forsøg på at rutinisere spontant socialt samvær og institutionalisere boligen i distribueret form |
| kl 19 | Fællesmiddag i Folkets Hus |
| kl 21-22 | MOBIL OPEN AIR BY BIOGRAF Viser Franco Invernizzi’s klassiske BZ-film ”Ni Dage bag barrikaderne”, projekteret op på bygninger i Ryesgade, hvor filmen er optaget for over tyve år siden |
UNDOING THE CITY CINEMA LØRDAG
Folkets Hus, 3. Sal
15:00: Kampen om Byggeren (Franco Invernizzi, 1980) 40 min
15:45: Bzat - Ni Dage Bag Barrikaderne (Franco Invernizzi & Bent Staalhøj, 1987) 65 min
17:00: Jævning (Franco Invernizzi, 1985) 25 min
20:00: Fri Klasse - om street art og kampen om det offentlige rum (Fri Klasse Videokollektiv, 2006) 30 min
20:30: Fri Klasse - om byhaver og miljøaktivisme i byen (Fri Klasse Videokollektiv, 2006) 30 min
21:00: Get Rid of Yourself (Bernadette Corporation, 2003) 61 min
22:10: Don’t Touch the White Woman! (Marco Ferreri, 1974) 110 min
| kl 11 | Brunch i Café under Konstruktion |
| kl 12-19 | Speakers Corner for overhørte stemmer. Asylansøgere tager ordet Asyl Dialog Tanken/Trampolinhuset præsenterer opførelsen ”Life as a refugee”, oplæsning fra den nye asylavis ”VisAvis”, taler, poesi, cubansk danselektion for alle, musik, åben mikrofon for talelystne mm. 12:00-15:00 Skt. Hans Torv 16:00-19:00 Kongens Have |
| kl 12 | Nørrebro Åben By v. Jakob Jakobsen og Saul Alberts Start fra Folkets Hus Workshop for kortlægning af privatiserede gårde og andre lukkede, grønne rum på Nørrebro. Vi bruger en dag på at undersøge adgangsforhold og mulige smutveje til alle de grønne gårde, som i høj grad præger Nørrebro, men som kun kommer få beboere til gode. Vi bruger GPS og OpenStreetMap til at lave et nyt kort over Nørrebro med information om det nye bylandskab og med instruktioner om adgangsmuligheder og smutveje. Folk må meget gerne medbringe GPS, hvis de har. Ellers bruger vi blyant og papir |
| kl 14-15 | Kvinder der skøjter Feministisk/seperatistisk skate-event for kvinder og transpersoner (Nørrebroparken v. skatebanen) |
| kl 16-17 | Havnebadning - Islands Brygge, ved Det Røde Skib Aktionen vil finde sted på Islands Brygge. Brugen af havnen af forbeholdt for de få og underlagt regler og begrænsninger. Undoing The City slutter af med at tage havnen tilbage ved en ulovlig uskyldig havnebadningsaktion |
| kl 17-19 | Openhagen Uncensus i Folkets Hus Hvilken slags by vil vi have? Hvordan kommer vi videre og får udbygget de urbane kampe? Vi skal ikke være enige om alt, men søger ’unsensus’, ikke konsensus, når vi mødes for at lære af hinanden |
PRÆSENTATION AF UDVALGTE GRUPPER OG PERSONER SOM DELTAGERE I SEMINARERNE
Es Regnet Kaviar (Hamborg) Es Regnet Kaviar er et anti-gentrificerings-initiativ, som bl.a. bekæmper private strand-
klubber - et typisk eksempel på gentrificering i Tyskland, hvor offentlige rum langs vandet omdannes til private café-
virksomheder med dyre cocktails. Es Regnet Kaviar vil præsentere deres aktiviteter og tale om hvordan man kan
bekæmpe gentrificeringen.
Jakob Jakobsen (København) Jakob er billedkunstner og aktivist, og arbejder med selvorganisering og selvinstitutionalisering. Han har de seneste år været med til at organisere seminarer om protestbevægelser, militans og finanskrisen. Han vil gennemgå boligbevægelser, oprør og bandekrige, der er opstået på Nørrebro siden 70’erne, og flette dem sammen med områdets gentrificeringsbølger.
Klara Brekke (London) har igennem flere år fokuseret på urbane problematikker som aktivist og videodokumentarist. Hun har
tidligere redigeret magasinet Occupied London og arbejder for tiden med strategier til at intervenere i den finansielle
krise samt dens mulige indflydelse på europæisk racisme.
Anthony Iles (London) er en af redaktørerne på Mute Magazine (metamute.org). Han har i mange år beskæftiget sig
med gentrificering gennem aktioner og film. Han vil læse op af en kort fiktionel tekst, som vil reflektere over
boligsituationen i London efter den finansielle krise. I denne tekst forbinder han kampen mod gentrificering, inflation
og privatiseringer via en spøgelsesgruppe, som forsøger at gribe ind i krisen ved at udnytte en eksisterende taktik som
besættelser, ’selv-reduktion’ og proletar-shopping. Fiktionen skal bruges som en måde at opfinde en række mulige
aktioner som radikale svar på krisen.
Anders Lund Hansen (Lund) er assisterende professor på Afdelingen for Social og Økonomisk Geografi på Lunds Universitet. Han har arbejdet med ‘Space Wars’; hvordan segregation, eksklusion og gentrificering sker i takt med en skæv udvikling mellem rige og fattige, og en stigende konkurrence imellem verdens storbyer. Han vil fokusere på den byfornyelse og gentrificering, som gennem de seneste 5-10 år har foregået på Indre Vesterbro og som har tilrettet
København efter den neo-liberale økonomis præmisser.
Alarm Sthlm (Stockholm) arbejder med at konfrontere markeds-bureaukraternes bypolitik gennem diskussioner,
aktioner og vidensdeling. Deres mål er en byudvikling, hvor alle kan være medskabere, uden at skulle købe sig til det.
(se mere på deres MySpace-profil)
Lasse Lau (Bruxelles) er billedkunster og queer-aktivist. Han vil snakke om vigtigheden af ‘queer spaces’ i storbyen og
hvordan man kan tage det offentlige rum tilbage for at bruge det i sociale queer-sammenhænge. Han vil drage nytte
af tre forskellige projekter, som alle skete som en reaktion på angrebene på bøssers brug af HC. Ørstedsparken, og
som kan inspirere til nye strategier. (se mere på hans site)
Joen P.Vedel (København) er billedkunstner og aktivist, og arbejder ofte med problematikker omkring det offentlige rum. Han vil tage udgangspunkt i besættelsen af Refshalevej sidste sommer, og vise solskins-billeder af de huse og projekter der blev bygget. Derudover vil han relatere besættelsen til et par projekter, der fulgte i kølvandet - projekter som fik tilladelse af kommunen og modtog stor økonomisk støtte fra en af landets største ejendomsmæglere og bygherrer.
Rikke Luther (København) er billedkunstner og underviser på Det Jydske Kunstakademi. Hun arbejder som en del af gruppen Learning Site, som fokuserer på at diskutere og udforske forhold, der angår miljømæssige problemstillinger, arbejds- og ejendomsrettigheder. Hun vil snakke om det meget udefinerede spørgsmål om retten til vandet - et spil mellem et utal af aktører: By og Havn, Militæret, Farvandsstyrelsen, private ejere, de faktiske beboere og så os andre. (se mere på Learning Site)
Oliver Clemens (Berlin) er arkitekt og medstifter af An Architektur, et politisk arkitekturmagasin som fokuserer på en
kritisk analyse af rumlige relationer og visualiseringen af deres socio-politiske forhold. Han vil snakke om den stigende
privatisering af offentlige ejendomme. (se mere An Architekturs site)
Ockupantscenen.se (Lund) er et samarbejde mellem forskellige besættere i Sverige. De vil præsentere idéen bag en
kommende bz-festival d. 16. Maj i Lund, hvor de vil besætte flere huse i det centrale Lund. Aktionen er inspireret af
den københavnske G13-aktion og har også et konfrontativt ikke-volds kodeks. De inviterer alle danske besættere og
aktivister til at være med. (se mere deres site)
Tempelhof Für Alles (Berlin) planlægger at besætte den nedlagte lufthavn Tempelhof midt i Berlin d. 20. Juni. Dette
sker før området bliver privatiseret og som et krav om at området skal komme alle til gode. De vil præsentere idéen og
konceptet bag. De siger selv, at deres inspiration er den københavnske Aktion G13 - (se mere her)
Action Diritti (Rom) Action Diritti (aktion rettigheder) udspringer af bl.a. disobbedienti og post-autonomia traditionen, der spillede en væsentlig rolle i globaliseringsbevægelsen. Deres arbejde består i høj grad i at hjælpe (særligt illegale) immigranter, dette arbejde er centreret omkring en række besatte huse. Bevægelsen formår at holde politiet ude af husene og dermed skabe frirum for de illegale. De har fast kontortid for på et af byens universiteter og af deres samarbejdspartnere kan nævnes et af byrådets medlemmer. (læs om dem på Openhagen)
Kanak Attak (Berlin og Hamburg) Kanak Attak betyder frit oversat ’perkerangreb’ og er en af de skarpeste tyske
grupper, der arbejder i kampen mod racisme i alle dens facetter. De har bl.a. sat Berlin på den anden ende under en
aktionsdag, hvor de delte falske sygesikringskort ud, holdt bryllupsoptog (brylluppet er jo en strategi til lovligt ophold),
brød ind i en fagforeningskongres og konfronterede de delegerede med de illegale arbejderes situation. Alt dette i et
samarbejde mellem legale og illegale, folk med indvandrerbaggrund og venstreorienterede.
Rosa Rosegarten (Berlin/Wien) er et brugerstyret ‘guerilla-gardening’-projekt, som startede i 2004 i Friedrichshain i
Berlin. Gruppen forsøger at kombinere byhave-eksperimenter med en anti-racistisk profil.
Asyl Dialog Tanken (København) Asyl Dialog Tanken (ADT) er en uafhængig organisation der består af asylansøgere, studerende, kunstnere, advokater, aktivister, arkitekter, journalister og mange andre. Samarbejdet forsøger at være et alternativ til den inhumane danske asylpolitik. Målet er at skabe et brugerstyret hus, Trampolin Huset, som kan huse de mange forskellige aktiviteter, netværk og grupper som arbejder med asylpolitikken.
· Download the program in english
Besøg også undoingthecity.wikispaces.com/