openhagen

Nu er nok blevet nok! Tanker om bevægelse efter rydningen af Ungeren

scapes — 2008-11-14T14:35:46Z

(Ukendt forfatter)

”Fuck you - I won't do what you tell me”. Fredagen efter nedrivningen af Ungdomshuset var der fest på grunden Jagtvej 69. Da DJ'en spillede Rage Against the Machine, kommenterede en fyr, der aldrig havde været i huset, at det album havde han hørt konstant siden rydningen. Som en slags slagsang - Man behøver ikke at have været i Ungdomshuset, for at føle det, sagde han. Rydningen af Ungdomshuset berørte nemlig utrolig mange mennesker og mange af disse gik på gaden. Mange flere end nogle nok havde regnet med.

Jeg har aldrig været aktivist i Ungeren, men politisk aktivist altid i nærheden af det, og selvom min tilknytning til huset, og aktivisterne i det, var langt større end ovennævnte fyrs, overraskede det mig selv, hvor meget rydningen ramte mig. Hvor vigtigt det var. Jeg gik på gaden, satte resten af verden på standby og sammen med alle jer andre kastede jeg mig ind i det flow af aktivitet og energi, der pludselig strømmede ud. 'Gamle' aktivister dukker op igen - og helt nye, der er liv i lokaler og gader, folkekøkken, konstante aktioner og demonstrationer, retshjælp og førstehjælp, plakater lynproduceres, vi er sammen, der tænkes, tales, skrives og handles - det var og er nærmest magisk, især i de intense uger lige efter. Jeg havde ikke i forvejen tænkt det, men da det skete, satte jeg ikke en eneste gang spørgsmålstegn ved det. Rydningen tvang på en eller anden måde mig og alle mulige andre til at vælge side, så det 'almindelige', borgerlige liv blev sekundært.

Reaktionen på rydningen handlede selvfølgelig om Ungdomshuset og den kultur, det rummede, men også om en dybfølt følelse af, at nu er det fandeme nok! Og derfor om meget mere. Når så mange handlede - og mange endog meget voldsomt - må den have ramt noget væsentligt. Dette er tanker og ord om hvad. Mine overvejelser starter med erkendelsen af, at jeg blev ramt lige midt i maven af rydningen, og er naturligvis præget af det sted, jeg står i verden.

Når protesterne efter rydningen blev så massive og vidtforgrenede, som de gjorde, er det fordi en masse enkeltpersoner og netværk, som før ikke nødvendigvis havde noget med hinanden at gøre, blev ramt af den samme begivenhed, som gav fornemmelsen af, at handling var påkrævet. Blev vrede samtidig. Derfor handlede vi hver for sig sammen. Det er en politisk reaktion, som bunder i mange menneskers følelse af, at vores livsværdier er truede, og at samfundet bliver mere og mere smalsporet - og forkert. Mere og mere ensrettet, reguleret og med mindre og mindre kulturelt rum og tolerance. På mange planer.

Den kapitalistiske og liberalistiske samfundsorden er blevet 'selvfølgelig', hegemonisk, og omsiggribende - så meget, at den føres ind i det enkelte menneskes liv. Den trænger ind i vores livsførelse, værdier og vores sociale relationer. Alting bliver gjort til varer, skal sælges eller skabe vækst, og skal passe ind i en skabelon, som i den tankegang kan forstås (som rentabelt).

Kravene til det veltrimmede og 'rigtige' liv er særdeles ensrettede, direkte og præsenteres fra utallige reklamesøjler, medieplatforme og talerstole. Der skal så lidt til, så falder man udenfor 'normaliteten' og udgrænses som utilstrækkelig, afvigende eller usynlig. Reguleringen er på mange måder subtil og rammer individuelt ved langsomt at krybe ind i vores egne forventninger til, og forestillinger om, os selv. Derfor er den svær at angribe og problematisere, og der er en fare for at samfundsordenen bliver totalitær, hvis ikke der er synlige protester, der snakker den midt imod.

Det er ikke kun i reklamernes og fiktionens billeder af det rette liv, kravene brøler ind i os. Siden regeringsskiftet i 2001 er det politiske fokus på, at vi allerede fra børnehaven skal styre vores liv med stålsat fremdrift, øget og dermed også reguleringspresset. Ingen slinger i valsen, det rette er det konforme, den lige vej, boglig faglighed, kontrol, ingen 'fjumreår', ingen grundlæggende spørgsmålstegn ved samfundsordenen. Vi skal konstant planlægge vores liv og søge 'opad' i et indiskutabelt system, sociale relationer reduceres til karrierefremmende netværk og kreativitet er kun noget værd, når den er 'innovativ', det vil sige profitskabende. Vi skal ikke tro på andet end os selv og rundsavene på albuerne. Vores liv skal formes til fordel for Danmarks konkurrenceevne, ikke til fordel for os selv eller fællesskabet, synes der at være konsensus om. Samtidig trues samfundets solidaritet af konkrete velfærdsforringelser, som eroderer ideen om det fælles ansvar for alles ret til værdige liv.

Samfundsordenen og den normalitet og levemåde, den skaber, levner ingen plads til eksperimenter, alternative livssyn og livsbaner, kollektivitet eller fantasi. Friheden til at forme sit eget liv reduceres til forbrugsmæssige valg. Vi skal være konforme og effektive subjekter, der træder ind i kapitalismens og neoliberalismens indiskutable samfundsorden for at opretholde og videreføre den. Fristederne, der præsenterer alternative levemåder og værdier skal derfor gøres 'normale' - ligesom alle vi andre. Skæve rum, det, der provokerer, pirrer eller driller småborgerligheden, fjernes. Rydningen af Ungdomshuset er ét, særdeles håndgribeligt, udtryk for denne ensretningsbølge. Huset rummede en modkultur, der stædigt frasagde sig det omgivende samfunds æstetik, altomsluttende markedslogik og regulering og derved anviste andre værdier, der kan forme livet.

Derfor ramte rydningen os. Os, der ikke er med i det konsensus, ikke tror på tankegangen og samfundsordenen, ønsker mere. Os der ikke accepterer et samfund, der udgrænser dem, der ikke kan eller vil leve op til de ensrettede krav - nogle af os, fordi vi ikke kan, nogle af os, fordi vi ikke vil. Os, der grundlæggende mener, at livet kan og skal rumme mere end karriere, kernefamilie og heftigt forbrug, og at Danmarks konkurrenceevne, penge eller politikeres ideer om det rigtige liv ikke har noget at sige i den sammenhæng. Os, der vil selvstyre og reel indflydelse på liv og samfund. Os, der tror på fællesskabet; vi mærker hvorfor i disse dage, hvor det er særdeles konkret og nærværende. Os, der ikke tror på, at konkurrencementalitet og egoisme er menneskets inderste, og som ikke ønsker at leve i et samfund, som fremelsker disse egenskaber på bekostning af solidaritet og tolerance. Os, der forstår og føler kampen for retten til at skabe sit eget liv som helt menneske. Os, der på alle mulige forskellige måder forsøger at gøre op med samfundets underliggende hierarkier og strukturer.

Os, der tror på, at samfundet skal formes af hensyn til de mennesker, der lever i det, ikke profithensyn. Efter værdier, der altid er til debat - og ikke af 'selvfølgelige' og fastgroede antagelser. Os, der ikke forstår de økonomiske hensyns trumf over alle andre argumenter. Os, der ved, at alting ikke er til salg. Som ønsker at deltage i, nyde og skabe en ikke-kommercialiseret kultur, hvor kreativitet og mangfoldighed ikke tæmmes og trimmes. Os, der mener, at der er plads til alle, der giver plads til andre, og ikke gider et samfund, der bygger på frygt for det anderledes og skæve.

Vi reagerer, fordi vi har en følelse af, at det er nu, vi skal skride ind, før det skrider helt. Og vrede; nu er der smadret for meget af det, vi føler os knyttede til. Ungdomshuset rummede aldrig reelt alle vores drømme og visioner, det havde bestemt sine fejl og problemer. Men det rummede et forsøg på at gøre ting anderledes. Som nu er væk. Og dermed noget i os. Hellere forsøge at flyve og så fejle end stilstand og accept. Det mærkes helt ind, rydningen af huset er et angreb på vores visioner og håb. Men heldigvis viser det sig, at vi slår igen sammen og allerede der skaber noget nyt og godt.

Byrummets modhager- om København, byudvikling og Ungdomshuset som forankrings- og forandringspunkt

scapes — 2008-11-14T14:35:35Z

af Eva la Cour, Openhagen

Det er længe siden, at byrummets klassiske pladser for fysiske møder mistede deres betydning, og sammen med resten af det offentlige rum blev reduceret til transportzoner for informationer, mennesker og varer. I dag har det postmoderne byrum ekspanderet til helt at udviske byens grænser og gjort op med følelsen af at være bundet af fysiske steder. Med laptoppen i rygsækken kan vi lide det ubesværede flow, og dets lokkende frihedsfølelse.

Den grænseløse by

Men det, at vi lever i flow mellem geografiske stop, og at de tidslige afstande bliver til marginaler, gør spørgsmålet om vigtigheden af fysiske steder aktuelt på en ny måde. I den grænseløse by er der ingen grænser for, hvem der hører hjemme, og hvad der er muligt, hvor. Begreber som diversitet, ytringsfrihed og kulturel mangfoldighed passer til vores ide om byens kendetegn. Men spørgsmålet er, hvad byens grænseløshed gør ved os, der bebor den. Ved vores mulighed for fordybelse hver især, og ved brugen af det offentlige byrums og dets fællesskaber mere generelt. Om byen som smeltedigel mellem forskellige mennesker, interesser og kulturer ikke kræver steder, der i praksis kan være mødesteder, og skabe identitet og tilhørsforhold?
For det er her de identiteter, fællesskaber og holdninger insisterer på deres plads, ret og synlighed i det offentlige rum.

Midlertidig/permanent - offentlig/privat

Selvfabrikerede plakater, cykeldemoer og spontane byhaver er midlertidige manifestationer. Eksempler på temporære zoner, der tillader tifældige forbipasserende et øjekast og skaber fysisk kontakt mellem mennesker. Men hvis vi vil blive ved med at holde liv i byen og skabe nye initiativer, er det samtidig vigtigt med mere permanente knudepunkter, for at binde os mere kontinuerligt sammen. Ikke mindst til vinter når planterne er i hi og frosten har sat sig i cykelkæderne.
I København var Ungdomshuset sådan et sted - hjemsted for en gruppe menneskers fællesskab. Det var ikke et offentligt kontrolleret medborgerhus eller lige åbent for alle, men heller ikke kun en fasttømret vennekreds af brugere og aktivister. Det var en fysisk knude i et fortætningssted af idealer og relationer.
Ungdomshuset befandt sig, ved hverken at være offentligt kontrolleret eller privatejet, i grænsefeltet mellem det vi sædvanligvis forstår ved det offentlige og private. Det var nærmere offentligt ejet og lokalt kontrolleret - af brugerne. Alligevel var fællesskabet afgrænset, det var netop kun for dem, der identificerede sig med det huset stod for, og ikke mindst dem der aktivt valgte at være en del af at definere og skabe det.
Og måske er det den slags kit der skal til for at skabe forankring i den grænseløse by. Knuder og lokale fortætninger, som et Ungdomshus, der er udsprunget af menneskers behov, og som kan udvikle sig og forhandles gennem stedets brug. Bevægelsen for et nyt ungdomshus har alle mulige grunde til at kæmpe for et nyt hus - hvorfra det er muligt at navigere i og bruge den nye bys realiteter og potentialer.

Tilbagetrækningen af det offentlige ansvar for byen

Men restriktioner blokerer for, at det er muligt at skabe rum der kan være ramme for brugerstyrede fællesskaber for offentlige midler – også i tilfældet Ungdomshuset.
Det såkaldte tilbud om Stevnsgade Skole var baseret på en privat fonds køb af en kommunal bygning for tolv millioner kroner, og således et løsningsforslag, hvor privatkapital skulle sikre Ungdomhusets eksistens og krav om et fysisk rum. Det er et eksempel på det offentliges tilbagetrækning. På kommunalt ansvar der glider over i det private. Med udstykningen af det fælles offentlige rum, bliver synlighed noget, der kan købes mod betaling og monteres på reklamestandere, mens reelle forhandlinger om byens udformning udebliver – selvom en stor gruppe af mennesker kræver det. Ungdomshusets stædige insisteren på at være synligt repræsenteret i byen bliver således en politisk overlevelseskamp.

Idealernes vigtighed og Stevnsgade-beslutningen

At nægte en stor gruppe mennesker et samlingssted, er en manglende anerkendelse af deres værdier og synspunkter, og mere generelt en manglende politisk forståelse af, at både ”periferi” og ”centrum” er en del af samfundskroppen. Derfor bliver det vigtigt at reagere og erobre periferien som modstandsrum. Herfra er det muligt at stille spørgsmål ved logikken i samfundets centrum. I forhold til Ungdomshuset bliver marginaliseringen af husets brugere i den forstand til et relativt forhold, fordi det i lige så høj grad er et perspektiv man ideologisk og provokatorisk vælger, som det er noget man er offer for. Det er langt hen ad vejen selve den permanente konflikt, det handler om, og som er vigtig for at kunne modstå normalitetsbegrebets regulerende pres. Kampen om et ungdomshus er en kamp om samfundsidealer, der i kraft af sine bestræbelser efter en mulig anden måde, skaber progressivitet og potentielt kan producere nye handlingsrum. Et centralt spørgsmål i Ungdomshusets beslutning vedrørende Stevnsgade Skole blev derfor, hvordan man forbliver vedholdende omkring sine idealer og værdier, samtidig med at man insisterer på vigtigheden af, og retten til, fysisk forankring - et (fri)sted.

Mødestedets betydning

Fordi man ikke fødes ind i et miljø med venstreradikalt tankegods, eller som en del af en subkultur, er det måske især afgørende med fysiske steder for modkulturer. Steder som kan være samlende og hvor fysiske døre kan åbnes. Her er det ligeså problematisk at dyrke forskelle, der splitter mere end nødvendigt, som at forkrampe sig om en enighed, der bliver til ukritisk selvtilfredshed. For det væsentlige er at have et fælles sted at forsøge at forankre og efterleve komplekse værdier og idealer. Hvis modkultur ikke bare skal være et ord, et fasttømret begreb, men derimod modstandsdygtige måder at handle og leve sit liv på, er den fysiske forankring vigtig.

Kulturlivets politik

Men hvorfor er det så umuligt, i et rigt samfund som det danske, at tænke særbehandling, ungdomshus for en krone, som en mulighed? Betale prisen og stille fysiske steder til rådighed, der ikke er underlagt centraliseret regulering og kontrol? Ritt Bjerregaard understregede i sin valgkamp i 2005 at hun var opmærksom på byen som scene for forhandling og diskussion af samfundets kulturliv, og at kultur er et politisk værktøj, der undertiden har forårsaget politiske sceneskift. Men hun er også blevet et godt eksempel på et tidstypisk paradoks, hvor en politisk retorik for mangfoldighed og kulturrigdom vinder sympati, mens den politiske handlekraft viser sig i regulering og kontrol.
Hvis kulturlivet skal udfolde sig, skal der være rum og steder i byen hvor det er muligt, også uden at det nødvendigvis skal kunne betale sig økonomisk. Problemet med Ungdomshuset var imidlertid dets autonomi. Holdninger og ideer knyttet til huset kunne måske nok generere kulturliv og kreativitet, men ikke kontrolleres. Byens kulturliv og offentlige byrum synes, pga. frygten for det ukontrollerede, netop at være præget af det veletablerede og af vanetænkning, mens eksperimenterende og undergrundsbaserede initiativer igen og igen må lukke og slukke.

Udsyn

Med udgangspunkt i Ungdomshuset har denne artikel haft fokus på byrummet i København. Men grebet om alternative og undergrundsbaserede steder er inden for de seneste år blevet strammet over hele Europa, ligesom nedprioritering af fysiske steder og synlig kontakt mellem mennesker er en generel tendens. I skrivende stund er turen således kommet til det alternative kulturhus Køpi i Berlin, der gennem sytten år har været et centralt knudepunkt for rigtig mange mennesker i hele Europa. Selvom det er salt i såret må vi være stærke og insisterende, og alt imens det sviger må vi sørge for at nye knuder bindes og kæmpe for at kontrolgrebet løsnes.....overalt.

Artiklen har tidligere været bragt i SALT nr. 3, 16. årgang.

Instruktion i våbendragning En note om post-marts militans i København

scapes — 2008-11-14T14:35:31Z

af Mikkel Bolt

Spørgsmålet om militans og vold er ved at blive et af tidens vigtigste problemer. Det er ydermere et af de problemer, som er omgærdet af mest forvirring i en tid, hvor den etablerede venstrefløj ikke kan finde ud af at forholde sig til modstandskampen i Irak, hvor G8-demonstranter lægger afstand til andre såkaldt militante G8-demonstranter, hvor politiet arresterer mere end 800 i ugerne efter rydningen af Ungdomshuset, hvor christianitter samler penge ind til et brandhærget gymnasium, og hvor store dele af venstrefløjen har travlt med at lægge afstand til brugen af vold som et værktøj i kampen for skabelsen af en anden verden, men hvor stadigt flere unge samtidig demonstrerer og udfører aktioner, besættelser og blokader med det formål at få et nyt ungdomshus.

Spørgsmålet om militans og i et videre perspektiv spørgsmålet om politisk vold har i en dansk kontekst meldt sig med fornyet aktualitet efter ungdomshus-uroen. I kølvandet på politiets meget voldsomme og spektakulære rydning af Ungdomshuset den 1. marts i år, skete der en mobilisering af en langt større gruppe unge end de fleste på forhånd forestillede sig muligt. I dagene og ugerne efter rydningen, hvor specialtrænede politienheder på bedste actionfilm-manér firede sig ned på ungdomshusets tag fra helikoptere og fyldte huset med tåregas, kom det flere gange til kampe mellem politi og demonstranter. Under hele forløbet for politiet frem med stor brutalitet, opløste demonstrationer med dødsensfarlig tåregas, anholdte og varetægtsfængslede hundredvis af folk med eller uden tilknytning til begivenhederne, ransagede en række adresser uden dommerkendelse og gennembankede ved flere lejligheder demonstranter. Det afholdt imidlertid ikke tusinder af unge fra af gå på gaden og vise deres utilfredshed. Der blev demonstreret og bygget barrikader af brændende affaldscontainere, og gaden blev således tilbageerobret midlertidigt. Politikere og andre havde selvfølgelig travlt med at lægge afstand til protesterne og afviste i det hele taget at betragte sagen som et politisk problem og forklarede protesterne som et udslag af dårlig opdragelse eller få ballademageres værk. Nu flere måneder senere er det evident, at de forklaringer intet havde på sig. Der sker nemlig stadigvæk hele tiden aktioner, og der arrangeres demo'er i ét væk. Protesterne er ikke ebbet ud. Hvis man var af den overbevisning, at kampen for et nyt ungdomshus hurtigt ville gå i sig selv igen, eller at ungdomshuset kun betød noget for få hundrede unge, så tog man fejl. Der finder hele tiden møder sted, demonstrationer bevæger sig med få dages mellemrum gennem byen, og løbende kommer det til spredte kampe med politiet. Protestbevægelsen er nu så stærk, at den på forhånd har offentliggjort, hvornår og hvilket hus den vil besætte. Håbet er selvfølgelig, at der vil møde så mange op til aktionen, at politiet bliver nødsaget til at trække sig (eller vise sig fra sin mest undertrykkende og voldelige side, hvad der så vil medføre yderligere mobilisering og intensivering af protesterne). Den planlagte G13-aktion i oktober og alle de andre episoder og demonstrationer vidner om, at der i løbet af de seneste måneder er sket en demokratisering af det at være militant, langt flere siger nu fra og støtter op om kampen for et nyt ungdomshus og for retten til at indrette sin eksistens på en måde, der ikke nødvendigvis går restløst op i et kapitalistisk defineret liv med arbejde, familie og samtalekøkken.

Den store opbakning til kampen for et nyt ungdomshus skal ikke mindst ses på baggrund af den ‘normaliserings-'kampagne, der er rullet hen over landet de seneste 7 år. Siden valget i 2001, hvor Venstre og Konservative dannede regering støttet af Dansk Folkeparti, har det danske politiske system udviklet en særlig blanding af demokrati, racisme og chauvinisme, en art nationaldemokratisk autenticitetstotalitarisme, der primært kommer til udtryk gennem en kultivering af autenticitet og had mod fremmede. Efter at have vundet valget i 2001 lancerede Fogh Rasmussen den såkaldte ‘kulturkamp', der var rettet mod venstrefløjen såvel som muslimer. Derfor har vi siden 2001 oplevet en stadigt voksende repression rettet mod forskellige befolkningsgrupper, der på den ene eller anden måde ikke går restløst op i den dominerende forestilling om, hvordan man skal se ud og opføre sig i det danske nationaldemokrati. Rydningen af Ungdomshuset og de efterfølgende begivenheder har sammen med Muhammed-tegningerne blot været de mest synlige sider af denne kampagne mod alternative livsformer. Overdreven brug af vold og kriminalisering af tidligere accepterede udtryk og handlinger har sat dagsordenen fra statsmagtens side. Denne lokale udvikling er selvfølgelig spændt ind i en bredere global historisk udvikling, som aktuelt går under navnet ‘krigen mod terror', men som reelt er en længerevarende neoliberal kontrarevolution, der har til formål at udbygge en snævert defineret kapitalistisk klasses magt.

Man kan undre sig over, at det har taget så lang tid, før der kom en reaktion. Trods det, at Fogh Rasmussens regering siden 2001 har promoveret en særlig dansk nationaldemokratisme, der kommer til udtryk som racisme, fuldstændig opbakning bag USA's ‘krig mod terror' og had til intelligentsia, kulturradikalisme, politisk korrekthed og islam, så er det først for alvor med rydningen af ungdomshuset, at der er sket noget på gadeplan. De store demonstrationer i maj 2006, hvor mere end 100.000 gik på gaden og demonstrerede mod regeringens nedskæringsplaner, blev karakteristisk nok problemløst kanaliseret ind i det allerede etablerede politiske systems almindelige udvekslingslogik og derved neutraliseret. Det lykkedes på det tidspunkt ikke at sætte en ny dagsorden, og Socialdemokratiet kunne uden problemer men helt urimeligt iscenesætte protesterne som udtryk for et ønske om en ny regering. Men demonstrationerne i 2006 vidner ikke desto mindre, ligesom ungdomshus-uroen gør det, om en voksende utilfredshed hos befolkningsgrupper, der før forholdt sig passive. Men indtil videre er det ikke lykkes at knytte de forskellige protester sammen. Og indtil videre er der ikke nogen, der for alvor har engageret sig i de ‘andres' kampe og knyttet antiracisme og krigsmodstand sammen med kritik af regeringens nyliberale politik.

Det er et af problemerne aktuelt: at der tilsyneladende ikke findes en sammenhængende modstand. Den fortsatte aktivitet til fordel for ungdomshuset, demonstrationerne og aktionerne, er således fuldstændigt løsrevet fra det, der finder sted på arbejdspladser rundt om i landet; protesterne har endnu ikke været i stand til at stoppe de nederlag, der hele tiden finder sted på arbejdspladserne: fleksibilitet og intensivering af arbejdstempo. Der er således stadigvæk en afgrundsdyb afstand mellem gaden og gulvet, den militans vi har set på gadeniveau har endnu ikke været i stand til at flyde over i militans nogen andre steder. Kampen for et nyt ungdomshus er derfor endnu ikke knyttet til en bredere modstand, der inkluderer kritik af normaliseringskampagnens andre sider og afvisning af det racistiske nationaldemokrati, de nyliberale kræfter forsøger at skabe i Danmark. Det er uden tvivl en af opgaverne foran os: at formulere en sammenhængende kritik, hvor de enkelte objekter for kritik ikke skilles ad og udparcelleres, men knyttes sammen i en radikal kritik af hele det kapitalistiske system med dets penge og statsform. Konfronteret med den hårde linie, som regeringen i lyset af ‘krigen mod terror' fremturer med, hvor kritik iscenesættes som terrorisme, er det med andre ord nødvendigt at politisere protesterne yderligere og give dem en kraftfuld stemme i et konsensuelt offentligt rum, hvor der er en forsvindende lille forskel på venstre og højre. I den situation skal brugen af vold ikke afvises eller bortforklares, men betragtes som det, den er: et varsel om en langt mere omfattende konflikt, der uundgåeligt vil blive en realitet, hvis ikke det lykkes at bremse den militariserede nyliberale kapitalisme, hvis projekt det er at opretholde magt og rigdom ved hjælp af kontrol, markedsudvidelse, provokatorisk offentlighed, ‘hvid sundhed' og ekstrem turisme.

Situationen kræver omtanke; at tage det militante på sig nødvendiggør en diskussion af mål og midler og udviklingen af et nyt sprog og nye strategier, der kombinerer kritik, gadekarneval og illegale aktioner på en ny måde hinsides 1990'ernes antiglobaliseringsprotester. I denne situation er afstandtagen til brug af vold falsk. Mange fastholder ganske vist, at ikke-voldelige aktionsformer er de eneste tilladte og relevante. Efter protesterne i forbindelse med G8 i Tyskland har vi været vidner til, hvordan bevægelsen forsøges splittet op i to fraktioner: en voldelig og en ikke-voldelig del. Denne opsplitning skal afvises. Kampene i København i marts viser, at for statsmagten er der ikke forskel, den arresterer såvel de mere urolige elementer som dem, der blot går med i demonstrationerne. På den måde bestræber statsmagten sig på at ødelægge protesternes effektivitet på gaden, men også deres troværdighed i medierne. Staten ved, at en anden verden er mulig, og at truslen om en radikal modstand derfor er reel. Derfor forsøger staten altid at isolere de oprørske elementer ved hjælp af officielle organisationer som fagforeninger og partier eller forskellige venstreorienterede gruppedannelser. Samtidig forsøger staten at reducere modstanden til illegitimt ikke-politisk vrøvl: “det er blot utilpassede unge, der er på gaden.” Hvis det ikke er nok, indføres der forskellige former for undtagelsestilstand og såkaldte visitationszoner, der besværliggør livet for beboerne i bestemte områder. Hvis ikke de urolige elementer kan identificeres og kontrolleres, må hele bydele lukkes ned. Det var, hvad der skete på Nørrebro og Christiania i marts og igen er ved at ske aktuelt med indførelsen af visitationszoner flere steder i byen. Hvis det ikke er muligt at fange fiskene, forurenes vandet. Det er derfor, det giver mening at lancere parolen: Vi er alle militante! Forsøget på at dæmonisere protesterne skal afvises, de lader sig ikke skille i en sort og blå blok. De er derimod udtryk for en generel vilje til at yde modstand og gøre ting, der er i modstrid med statens ønsker, ting som er undergravende i forhold til den kapitalistiske værdisættelse. Der er derfor et behov for at bevæge sig hinsides de sædvanlige og genkommende forsøg på at distancere sig fra militant modstand. At den etablerede arbejderbevægelses organisationer og partier ivrigt deltager i denne distancering overrasker ingen og illustrerer blot, at de er syet uløseligt sammen med den nyliberale omstrukturering, der har fundet sted i verden siden Chile 1973. Det er ikke fra dem, der skal komme nogen løsning. De har ingen interesse i, at der bliver formuleret alternativer til den igangværende udvikling. Den automatiske afvisning af militant modstand til fordel for praktisering af en ikke-voldelig kritik konsoliderer blot status quo og effektuerer en forfalskning, da det ikke er muligt at forestille sig en revolutionær bevægelse, der giver afkald på at udtrykke sig voldeligt i en kamp mod kapitalismen og staten. Afsværgelsen af vold er opportunistisk. Det er enten et forsøg på at få taletid i en konsensuel afpolitiseret offentlighed, hvor ethvert kritisk udsagn nødvendigvis afspores og rekupereres, og blive accepteret som dialogpartner, eller også er det et resultat af en manglende forståelse for det nødvendige i at problematisere de cirkulerende repræsentationer om vold og terror.

Det er selvfølgelig vigtigt at sikre sig, at militansen ikke blot reduceres til, hvad vi kan kalde oprørets individualisme. Den militante er aldrig et enkeltindivid, det er en kollektivform, nøjagtig som proletaren kun eksisterer som et kollektiv. Udbytning er jo netop ikke noget, som sker for den enkelte. Så selvom den individuelle revolte i visse situationer kan fremstå moralsk effektiv, er den altid politisk ineffektiv og resulterer nødvendigvis i en art selvforståelsesmæssig kortslutning, hvor det kæmpende isolerede individ betragter sig selv som ‘udvalgt' og ser på andre som objekter, der skal bevidstgøres og mobiliseres. Som om det handler om at tvinge nogen til at gøre noget. Opgaven er ikke at organisere andre, men at organisere sig selv med andre samtidig med, at man er involveret i handlinger, der opstår ud fra ens egne behov. Den individuelle militans lader sig reducere til en homologi til magten, når den vil vække nogen og derfor militariserer sig og slår til. Pointen er med andre ord på ingen måde at glorificere brugen af vold; det er ikke sikkert, at vold nødvendigvis er et væsentligt element i grundlæggelsen af et nyt samfund. Men det er dumt og naivt at forestille sig politik uden vold, og der er uden tvivl altid et behov for at svare igen, forsvare sig og sikre det nye.

Artiklen har tidligere været bragt i tidsskriftet GAIA nr. 57

De svære fristeder

scapes — 2008-11-14T14:35:28Z

af Lucia Caceres og Kia Ditlevsen, KRAN

»For flere fristeder« proklameres der for tiden på mange bannere i forbindelse med kampene for Ungdomshuset og Christiania. Men hvad er det et fristed er frit fra?

Forestillingen om et fristed som et fysisk rum, der er frit fra det omgivende samfunds regler og normer er ikke uproblematisk. En ting er at vinde en fysisk lokalitet, noget helt andet er at frigøre sig. Kampen ender ikke med det fysiske rum.

Fristeder opstår oftest af behovet for at udleve samfundskritiske tanker i praksis. De bliver til, når en gruppe mennesker går sammen for at opbygge samværsformer, der er baseret på alternative værdier og normer i forhold til det omkringliggende samfunds konventioner. Fristeder, der skabes på baggrund af kritisk refleksion, modstand og visioner, rummer en særegen mulighed for forandring og opbygning af alternative sociale rum. Eksempler på sådanne fristeder i Danmark er Christiania og det nu hedengangne Ungdomshus.

Men at etablere og udråbe et fristed er blot det første skridt på vejen. For fristes man af den bekvemme tanke, at et fristed er ‘frit', blot fordi fællesskabet dér er i opposition til det omgivende samfund, giver fristedet hurtigt mest frihed til de mennesker, der i forvejen er stærke. Hvis man foregiver at skabe et magtfrit rum, blot fordi magten ikke er lagt i hænderne på typiske autoriteter som politi, lærere, arbejdsgivere, og socialrådgivere, så lader man ofte magten indtage uformelle og usynlige strukturer. Og så kan den uformelle magt i høj grad havne hos de personer, som indtager privilegerede positioner, og som også i det omgivende samfund har magtfordele.

Hvem råber højest

Tanken om et frirum, forstået som et magtfrit rum, er en illusion. Der er altid magtstrukturer i en social gruppe, og et fristed må nødvendigvis skabes og bruges ud fra de betingelser. Magt findes i alle relationer mellem mennesker og kan omdefineres og forandres, men aldrig fjernes. Det er derfor meningsløst at tale om strukturløse rum. Er man ikke bevidst om magtstrukturer, hierarkier og sociale normer, reproducerer man dem kritikløst – også i de nye rum, som etableringen af fristeder skaber. Hvis man ikke er opmærksom på undertrykkende strukturerne i det omgivende samfund, er man dømt til at gentage dem, uanset om man udråber alternative regler. Det kan eksempelvis være i form af sociale kategorier, tankemåder og statushierarkier, som også ses, når der i politiske organisationer er nogle, som med større sandsynlighed end andre indtager ledende positioner. Eller når det ene køn tilsyneladende føler mere ansvar for hus og familie end det andet.

Magtpositioner kan opretholdes gennem mange teknikker, som både er bevidste og ubevidste. Nogle eksempler er usynliggørelse eller latterliggørelse af personer og synspunkter, eller når beslutninger tages udenom de formelt etablerede beslutningsorganer. Her kan fristedernes alternative organisationsmåder, som konsensusbesluttende stormøder og frivillig deltagelse, umiddelbart forøge risikoen for at usynliggøre den magt, der udøves. Stormøder er en mødeform, som kræver bestemte kompetencer, og der er altid nogen der taler mest og højest, nogen der afbryder andre og nogle, hvis ord tillægges større vægt. Men fristeder, med vilje til at være sociale laboratorier for samværsformer og organisationsmåder, rummer også muligheden for at gøre op med magtformer og statushierarkier.

Et politiseret rum

Der er mange forskellige værktøjer at modarbejde de ‘naturlige' magtfor-delinger med. En af mange konkrete måder til at synliggøre og udfordre strukturerne er etableringen af separatistiske rum – dvs. rum der er afgrænset af fx køn eller seksualitet, således at de kun er for f.eks. kvinder eller lesbiske. Her giver udelukkelsen af specifikke magtrelationer plads til at udforske og eksperimentere udenom disse. Et eksempel er de damesex-fester, som blev afholdt i Ungdomshuset igennem de sidste par år – her har forskellige slags kvinder kunnet eksperimentere med køn og seksualitet udenom de konventionelle kønsmagt-relationer. I sådanne rum gives magten anderledes præmisser, sådan at den enkelte får mulighed for at indtage andre positioner og eksperimentere med identitetsformer.

Et fristed skabes løbende ved kontinuerligt at reflektere over, og ændre magtforhold, værdier og måden at være sammen på. Organisationsmåder og den interne kultur må gøres politisk – ved altid at være et udtryk for valg og prioriteringer, og ikke selvfølgeligheder. Hvilke værdier skal præge vores sted? Og hvordan omsætter vi dem i praksis, er permanente spørgsmål.

Derfor mener vi, at et fristed skal defineres som et politiseret rum, der giver brugerne de bedste muligheder for at udvikle antiautoritære og reelt demokratiske relationer til hinanden. Det må konstant forholde sig kritisk til magthierarkier og give plads til udlevelse af alternative idéer og identiteter, der ikke er plads til andre steder. Det være sig gøglere, transkønnede, homoseksuelle, punkere, flippere, børnemagtere, anti-forbrugerisme og anti-kommercialisme, basisdemokrati osv.

Den hverdagspraksis, som et fristeds brugere indgår i, skal som et alternativ til det omkringliggende samfund afspejle de værdier, som fristedet kæmper for udadtil. Ikke bare beslutningsgangen og styringen, men også den måde man forholder sig til hinanden og den sociale kultur, skal gøres synlig som politiske spørgsmål og prioriteter. Det betyder, at fristedet bør være åbent for diskussion af de sociale koder, man dyrker og agerer efter. Og det betyder at magtpositioner altid skal stå til forhandling og kritik. Forandring sker både gennem konflikter og praksis.

Politiseringen af praksis kan skabe nye regler og koder, som gennem udøvelse bliver til nye normer, hvis de er produkter af bevidste valg, og ikke udtryk for kritikløs reproduktion af konventioner, men derimod for kollektive visioner. Bestemte fristeder har derfor bestemte velintegrerede regler, som ikke findes andetsteds - Christianias hashmarked er et omdiskuteret eksempel. Ungdomshusets konsensus om, at det ikke er okay at klappe kvinder i røven var et andet og mindre kendt. Den praktiske betydning af den regel var, at stedet var et af de eneste, hvor man kunne gå til fest og føle sig bakket op, hvis man blev forulempet på den måde.

Politik og fristeder

Fristederne starter med ideen om at skabe et anderledes rum, et rum med plads til at udfordre og måske endda bryde med kulturelle selvfølgeligheder. Men hermed er der lagt op til hårdt arbejde, hvor mulighederne for at eksperimentere, udfordre og reflektere er uløseligt forbundet til kritik, problematisering og konflikter. De steder, der af fjendtligt stemte politikere og medier er blevet udråbt til hjemsted for en forsamling forkælede møgunger, der bare vil ha', bygger reelt på benhård kollektiv indsats og vilje til at give. Fristeder er ikke højtsvævende utopier løsrevet fra alt undertrykkende væsen, de er forsøg, de er hårdt arbejde – og det er noget af det, der gør dem vigtige. De viser andre livsvalg i et samfund, som er ved at drukne sig selv i ensrettede og konforme forestillinger om det gode liv som forbrugsfest, karriere og kernefamilie. I vores øjne er fristeder som Christiania og Ungdomshuset nødvendige hegemoni-brydere, der byder på visioner, engagement og modet til at forsøge at omsætte tanker i praksis, steder som der er alt for få af. Forsøg lykkes ikke altid, men det er godt at prøve. Hvis vi skal udfordres som mennesker til at udvikle et bedre samfund, har vi brug for plads til at gøre det i.

Når det er sagt, må erkendelsen af at det ikke er muligt fuldstændigt at afsondre sig fra det eksisterende samfunds logikker og normer også føre til udadvendt politisk kamp. Den modstand fristederne oprandt fra skal ikke holdes indenfor en afgrænset enklave - for hvis det sker så ændres de undertrykkelsesrelationer og logikker man stiller sig i opposition til ikke, og man risikerer at distancere sig fra omverdenen og de hverdagens kampe der foregår uden for fristedet. Et fristed er et udgangspunkt, hvorfra samfundet kan udfordres og hvorfra kampe for alternative livsmåder og værdier kan have base, men ikke ende.

KRAN er en feministisk aktions- og basisgruppe.

Artiken har tidligere været bragt i tidsskriftet GAIA nr. 56

Kampen om byen er i gang

scapes — 2008-11-14T14:35:25Z

af GAIAs redaktion

Ungdomshuset på Jagtvej er nu endegyldigt væk, omdannet til en byggetomt til gavn for kristne fundamentalister, griske developere eller lokalpolitikere med storhedsvanvid. Matriklens fremtid er uvis. Sikkert og vist er det dog, at et københavnsk monument for eksperimenterende kultur og anti-autoritær politik er kylet på historiens losseplads. Tilbage står mange mennesker med en vrede, der i uhørt omfang har ført til besættelser, demonstrationer, gadekampe, spektakulære aktioner og happenings. Et oprør uden center har nu i længere tid været den konkrete realitet. Et miskmask af nye grupper, alliancer og identiteter er blevet udfoldet ovenpå en kulturkamp, der i lang tid har udviklet sig latent blandt den københavnske ungdom.

Men hvordan kan det være, at rydningen af et alternativt kulturhus, som havde placeret sig i en relativt defensiv skyttegravsposition overfor kommunen og omverdenen, pludselig tordner frem som et samlende moment for en ny politisk bevægelse? Svaret herpå er nok hverken klart eller åbenlyst, men må findes et sted mellem en generations kreativitet og begær efter reelle fællesskaber og samtidig en lede over neoliberalismens besnærende krav og kontrolmekanismer. I dette spændingsfelt viste Ungdomshuset sig pludselig at blive et stærkt symbol på frihed fra formynderi og en afvisning af egoisme og markedslogik.

Midt i urolighederne og kampene efter Ungdomshusets rydning forsøgte medier og opinionsdannere ofte at fremstille demonstranterne som to grupper placeret på hver sin side af en dyb kløft. Enten var man uskyldsren teenager, for hvem demonstrationerne bare var en uforpligtende flirt med venstreorienteret idealisme, ellers var man en del af en hård militant kerne, der skånselsløst ville hærge hele byen og tvinge alle andre med i sit voldsorgie. Denne modstilling har fra starten været usand. For hvem har været på gaden?

Det har været de kulturelle producenter, som ikke finder sig i mere blodsugning fra en kulturel og politisk elite, der på den ene side snakker om mangfoldighed og kulturelt frisind, mens den samtidig sender politistyrker ud mod piratradio og -fester, straffer digitale fildelere og forvandler frigørelsestanker til smarte salgsstrategier for sko og biler.

På gaden har også været arbejdere og studerende, der piskes igennem deres uddannelser, men nægter at underkaste sig reglerne for det konkurrencesamfund, der i stigende grad forsøger at ensrette deres hjerner og kroppe. Unge ildsjæle, som kender den højt besungne velfærdsstat som en underlig forhistorisk myte og den neoliberale kontrolstat som en konkret virkelighed befolket af 'noget for noget'-ideologi og usikre arbejds- og livsvilkår.

Det har været unge med indvandrerbaggrund som ikke finder sig i den sociale og økonomiske fornedrelse, de dagligt oplever på deres egne kroppe. De lægges for had af populistiske politikere og meningsdannere, mens de bliver lynafledere for en asocial politik. Politiets chikane samt arbejdsgivernes og det sociale systems racisme har således skabt en stor gruppe unge, der gang på gang vil forsøge at bryde ud af marginaliseringen.

Der har også været “almindelige” nørrebroere og københavnere på gaden. Byboere der er trætte af deres bys udvikling. Når det bliver et privilegium for rige at bo i bykernen, bliver byen overdænget med asocial og kedsommelig parcelhuskultur, der ikke levner plads til alternative og eksperimenterende former for fællesskaber og kultur.

Grupper som disse har været på gaden. Og det i en sådan grad, at flere har udråbt det som et socialt oprør. Et oprør der har været med til at rive det danske glansbillede itu og undergrave forestillingen om, at vi lever i et konfliktfrit samfund. Disse forestillinger er derimod blevet erstattet af et billede af en magtsyg stat, der bruger ufattelige ressourcer på at bekæmpe sine egne borgere.

Her knap to måneder efter rydningen af Ungdomshuset er de sidste jyske betjente draget tilbage til deres landkommuner og de fleste af de 800 fængslede demonstranter er lukket ud fra fængsler og arresthuse. Nu må det være tid at sende en tanke til den tidligere socialdemokratiske borgmester Jens Kramer Mikkelsen, der var hovedansvarlig for salget af huset til de kristne fundamentalister tilbage i 1999. I dag sidder han som administrerende direktør for Ørestadsselskabet, hvor han gøder jorden for bygherrer og developere, som menes at kunne gøre København til en internationalt konkurrerende metropol.

Men denne bevægelse er ikke tilfældig. Idéen om en global storbykonkurrence med København som et af flere vækstcentre kan ikke forstås adskilt fra rydningen af Ungdomshuset og normaliseringen af Christiania. Kampen om byens udvikling er således i gang. I de københavnske gader har den vist sig at antage overraskende former og anspore til nye politiske og kulturelle samarbejder. Hvordan dette potentiale vil finde en form i denne kamp er dér, vi nu må rette blikket hen imod.

Bragt som leder i GAIA nr. 56.

Ungdomshusbevægelsen er defensiv

scapes — 2008-11-14T14:35:21Z

Af Niels Fastrup/Monsun

Med indvielsen af det nye ungdomshus i Københavns Nordvestkvarter kan man hurtigt glemme, at byen for bare et år siden på mange måder befandt sig i en mere eller mindre permanent tilstand af kamp og radikalisme, et forhold der fik den italienske filosof Antonio Negri til at fremhæve begivenhederne i den danske hovedstad som en model for de nye kampe og venstrefløjsmiljøer i resten af Europa til at tale om København som »modstandens hovedstad«.
Mikkel Bolt, lektor i kunst og moderne kultur på Københavns Universitet, fulgte udviklingen på tæt hold og har bl.a. skrevet om den i danske såvel som internationale tidsskrifter. Kontradoxa har spurgt ham om hans syn på fristedsbevægelsen og begivenhederne og kampene i det sidste halvandet år.

Ungdomshuskampen som vigtigste begivenhed i 2007

Mikkel Bolt, hvordan opfatter du den politiske og aktivistiske »eksplosion« der blev udløst med rydningen af ungdomshuset?
Der er ikke tvivl om, at ungdomshuskampen har været den vigtigste begivenhed herhjemme i 2007. Den store mobilisering var overraskende, og processen har ikke alene været med til at synliggøre nogle brydflader: den gjorde det også muligt for andre indtil da »usynlige« subjekter at give udtryk for modstand. Jeg tænker eksempelvis på bilafbrændingerne i februar 2008. På den måde har det været interessant, at gaden igen er blevet scene for forskellige kampe. Men samtidig må vi konstatere, at ungdomshusmiljøet lider af nogle af de samme problemer, som plager den øvrige venstrefløj, både herhjemme og globalt. Man har svært ved at finde ud af, hvad det er, der kæmpes for. På et niveau handler det om et nyt fristed forstået konkret som et nyt ungdomshus, en kamp der jo så i princippet nu er tilendebragt, men på lidt uklare præmisser, synes jeg, hvor det ikke er helt klart i hvor høj grad, der bliver tale om et reelt frirum, hvor staten ikke har nogen kontrolmulighed. Ungdomshuset skulle jo gerne være en form for »befriet område« ellers er det lige meget.
Samtidig skulle kampen for et fristed gerne række videre, så det ikke bare bliver kampen for en ny ungdomsklub. Der er da heldigvis også en masse unge, som forsøger at forhøje indsatsen og f.eks. forbinde fristedskampen med kampen mod racisme.

Du har på et tidspunkt sagt, at ungdomshusbevægelsen var defensiv. Hvad mente du med det?
At man kunne fjerne ungdomshuset fra jorden i marts 2007 er vel i virkeligheden et af mønstereksemplerne på, hvor velfungerende kulturkampen og regeringens normaliseringskampagnen er. Godt nok kom der en reaktion på rydningen, men det var jo en defensiv modreaktion. Det er tankevækkende, at det var en husrydning, der skulle til, før alle de her unge mennesker gik på gaden. Som om der ikke havde været lort nok i forvejen: Vi fik den første racistiske indenrigsminister, Thorkild Simonsen, i 1997; en ny sort-blå regering i 2001; krigen mod terror; Afganistan; Irak osv. Det var først, da klubben blev fjernet, at folk for alvor kom på gaden.

Fra flydende masse til genkendeligt subjekt

Lige efter rydningen virkede det som om der var en stor åbenhed og radikalitet i kravene. Man forlangte »fristeder alle sted«. Men så skete der en indsnævring og det blev til en kamp for et nyt konkret hus, en ny »ungdomsklub« som du siger. Det virker som om, at man i det øjeblik forhandlingerne gik i gang i efteråret 2007 omskabte sig selv til et rimeligt, ræsonabelt subjekt, der havde små, realistiske krav.
Det er læren efter G13-aktionen i oktober 2007. Den var enormt velfungerende. Men den var også enormt velfungerende på de præmisser, der allerede var etableret af medier, politi og politikere. Fra da af blev det tydeligt, hvem der var gode til spin. På mange måder var det en fin aktion, men hvem havde i virkeligheden mest brug for den aktion?
I hvert fald var det en aktion, der gjorde det muligt at gøre ungdomshusbevægelsen til et meget genkendeligt subjekt, man kunne forhandle med, og som i hvert fald ikke benytter sig af vold i form af butiksplyndringer, vinduessmadringer osv. Det er selvfølgelig den enormt svære balancegang, der hele tiden bliver foretaget i bevægelsen.

Hvad er styrken ved det subjekt bevægelsen var før G13-aktionen, det uartikulerede, ikke-forhandlende subjekt?
Dets styrke var jo netop, at det ikke var genkendeligt. Pludselig var der noget, en masse, noget underligt flydende noget. Hvem var det? Hvad fanden var det interesseret i? Den ene dage sagde de det ene. Den næste noget andet. Den her tvetydighed er der jo ikke ret mange, der inkarnerer aktuelt, og den var med til at forrykke eller forvirre den allerede etablerede politiske dagsorden. Lige pludselig var der en hel masse unge mennesker, der ville noget helt andet end det, man måske havde forestillet sig. Faktisk forstod man ikke, hvad det var, de var interesseret i.
Som den franske filosof Jacques Rancière siger, så er den politiske begivenhed netop, når der sker et sådan skred. Når efterskoleeleverne siger: »Vi er ikke efterskoleelever! Vi er pisse sure, og vi vil have det hele. Vi er ikke bare interesserede i en ny fritidsklub.« I denne forbindelse var det ret interessant med de der Jagtvej-klistermærker, der blev sat op på gadeskiltene overalt i byen og endda i New York og andre steder i udlandet. Pludselig var Jagtvej 69 over det hele. Ingen kunne vide sig sikre. Der var et kort moment, hvor det så ud til at der var en form for åbning, som så blev lukket hurtigt igen. Selvfølgelig også på grund af den politiske offentlighed herhjemme, der er ekstremt stramt spændt op. Det er næsten umuligt at fremsætte kritiske udsagn, og et grundlæggende spørgsmål er, hvorvidt man skal satse på at komme til orde på de allerede eksisterende præmisser? Eller er det bedre at fungere som et mere autentisk, alternativt subjekt, der har »Jagtvej 69« som et tomt symbol, en form for radikalt alternativ, som folk læser noget meget forskelligt ind i?

Hinsides partier og nationalstater

Leninisterne vil sige: Vejen til politisk forandring går via en klar organisering. Det lyder nærmest som om du argumenterer for en slags anti-organisering?
Ja, det er en mulighed. En form for eksodus, hvor man undgår at konfrontere magten direkte og derved risikerer at bekræfte den og blive fanget i et spejlbillede af magt og modmagt. Men det afhænger selvfølgelig af situationen. Udgangspunktet er nok, at de organisationer, der fungerer nationalt, skal væk – og det gælder så alle de politiske partier – da de blot er med til at opretholde en forældet nationalstatsmodel og dermed er med til at blokere for en egentlig kosmopolitisk løsning.
Men spørgsmålet om organisering er uden tvivl et af de vigtige aktuelt, som Lenin formulerede det: Hvad bør der gøres? Der er jo nogle fra den venstrekommunistiske tradition, f.eks. Jacques Camatte, som mener, at politiske organisationer reelt blot er med til at forhindre revolutionære initiativer og reproducerer det kapitalistiske samfunds grundlæggende struktur som er banden, der konkurrerer med andre bander. Den politiske organisation undertrykker simpelthen den enkeltes kreativitet og skaber forestillingen om et progressivt os og et tilbagestående dem. Det kunne man godt argumentere for i forbindelse med ungdomshuskonflikten, hvor det kommer til at fremstår som et miljø, der bare kæmper for sig selv. Det hele var jo gået af helvede til længe før 2007.

Barrikadebyggeri som bricoulage

Lad os tale om den gadekamp, der var så fremtrædende i billedet fra perioden lige før rydningen og frem til efteråret 2007. Det herskende synspunkt er selvfølgelig at der tale om ren destruktion, ren, rå, meningsløs ødelæggelse. Men kan gadekampen også være produktiv?
Det er selvfølgelig hele det enormt komplicerede spørgsmål om politisk vold. En kommunistisk bevægelse vil aldrig kunne fraskrive sig brugen af vold. Gjorde den det, ville den jo være reformistisk. Den ville stille sig tilfreds med de ændringer, som det er muligt at opnå ad legitim vej inden for det allerede etablerede system. Vi ser det hele tiden: en fredelig og kreativ ulydighed kan aldrig modstå en politisk magt, der vil knægte folkelig modstand. Vi taler her om nogle grundforhold, som den venstreradikale bevægelse naturligvis altid er konfronteret med.
Der er mange problemer i det her. Det er jo svært at forestille sig en bredere militant kamp i den nuværende situation i Danmark. Selvom statsracisme og kulturkamp burde være alt nok som mobiliseringsårsager. Men den politiske offentlighed er helt lukket ned. Og det er alligevel ikke her, at den egentlige kamp kommer til at finde sted, det bliver jo i Afrika, Sydamerika og Asien, hvor de postkoloniale folkeslag kan tackle verdens problemer globalt. Men vi kan jo vise os solidariske og parate ved at afvikle nationalstaten og forsøge at udhule den neoliberale katastrofekapitalisme indefra.
Men når det handler om gadekamp, så var noget af det bemærkelsesværdige ved København 2007, at der pludselig blev skabt en måske mere interessant form for frirum, hvor statens magtmonopol for et kort øjeblik blev udfordret og erstattet af noget andet. Pludselig var der en anden logik på færde. Rummet blev genbesat eller befriet. Med ét var reglerne nogle helt andre. Og de var til forhandling. Barrikadebyggeriet er jo netop en form for bricoulage, som situationisterne kalder det, hvor man bruger de forhåndenværende midler og bebor rummet på en anden måde og er i stand til at skabe mellemmenneskelige relationer, der ellers er umulige i et rum gennemsyret af varerelationer.
Så måske kan gadekampen stadigvæk noget. Et andet rum bliver skabt og det bliver synligt for folk, at man er udstyret med handleevne: tingene er ikke så fastlåste, som de ellers fremtræder, der sker en form for empowerment. Om ikke andet så i et kort moment. Der sker en eller anden form for glidning i de her kampe. Men det er selvfølgelig også klart, at der kan ligge nogle farlige ting i den glidning, i den rus, der slippes løs.

Gadekampen bekræfter samfundets eksistens

Set ud fra et større perspektiv er spørgsmålet selvfølgelig imidlertid, om gadekampen betyder noget som helst i dag. For subjekterne foran tv-skærmene bekræfter billederne af kæmpende politifolk og aktivister først og fremmest, at samfundet findes. Der er øjensynligt nogle, der gider at bekæmpe det og nogle, der forsøger at opretholde det. Hvad enten man er for eller imod det, så er det om ikke andet den lære, man kan gå i seng med, når man har slukket for fjernsynet. Man ender med at se, at der er nogle, der agerer udfra en forestilling om, at samfundet hænger sammen.
Det kunne være en kritik af hele det venstreradikale miljø og ungdomshusbevægelsen. At den blot bekræfter det allerede etablerede, når den går på gaden. Den kan ikke slippe ud af hvad vi i forlængelse af situationisterne kan kalde skuespilsamfundets bevidsthedsmæssige tyranni. Ligesom antigolbaliseringsbevægelsen forbliver den nemlig afhængig af en suspekt identitetsmodel. Den fatter ikke, at det kun er for staten, at ‘det revolutionære subjekt' eksisterer. Staten fungerer glimrende konfronteret med let genkendelige identiteter som aktivisten, kunstneren og kritikeren.

Er det ikke billedet af samfundsopløsning de ser, når der kæmpes på gaden?
Måske. Men gadekampen er jo samtidig meget genkendelig. Den er på mange måder en fortærsket modstandsform, som folk altid allerede har set. Så det den primært fungerer som, det er at vise, at endelig er der nogle som gider at påtage sig rollen som de gadekæmpende, utilfredse unge. At der endelig er nogen, der gider spille rollen som utilfredse. En rolle der er defineret på forhånd. Den virkelige politiske begivenhed kræver en forskydning, der er endnu mere radikal. Der kan let komme den her livsstilsmæssige dimension ind over, hvor man føler sig revolutionær, fordi man går på gaden og kaster med en flaske eller molotovcocktail, og hvor det, når det kommer til stykket, mest af alt handler om at bekræfte en allerede etableret rolle som den »militante«.
Det er derfor, Giorgio Agamben og tænkere som ham er interesserede i det, der er uartikuleret, de ikke-genkendelige krav. Problemet med den militante identitet set fra deres perspektiv er jo netop at den er meget genkendelig, og at den risikerer at udvikle sig til en form for personlig modstand, hvad vi kan kalde en oprørets individualisme. Man er aldrig militant alene, militans er en kollektivform, nøjagtig som proletaren kun eksisterer som et kollektiv. Udbytning er jo netop ikke noget, som sker for den enkelte.
Så selvom den individuelle revolte i visse situationer kan fremstå moralsk effektiv, er den altid politisk ineffektiv og resulterer nødvendigvis i en art selvforståelsesmæssig kortslutning, hvor den enkelte betragter sig selv som ‘udvalgt' og ser på andre som objekter, der skal bevidstgøres og mobiliseres. Som om det handler om at tvinge nogen til at gøre noget. Opgaven er ikke at organisere andre, men at organisere sig selv med andre samtidig med, at man er involveret i handlinger, der opstår ud fra ens egne behov.
Spørgsmålet er, om den sorte blok er i stand til at være den her underlige plet, der er destruktiv og fyldt med potentialitet, og som derfor udgør et alternativ på en interessant måde?

Er din pointe at den sorte blok, idet den påtager sig rollen sort blok, står i fare for at »hoppe ind i« en allerede eksisterende subjektposition og på den måde blive af-radikaliseret?
Samfundet fungerer bedst, når det kan skabe de her forsimplende binære strukturer: »Se, der er nogen, der er imod os! Er du med os? Er du en del af samfundet?« Det er jo logikken i krigen mod terror. Der bliver skabt en falsk polarisering, og i næste moment kan man så gå hen og sige, »se, nu får I det her hus, vi har også plads selv til jer!« Så man kan bruge billedet af den militante til at bekræfte egen tolerance og forsvare yderlig oprustning til politiet og nye indgreb i rettighederne osv. Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske. Den pessimistiske læsning vil jo være, at der ikke skete en skid, at ungdomshusbegivenhederne reelt blot var med til at muliggøre nye beføjelser til politiet, beføjelser som man ellers ikke ville have kunnet legitimere.

Bragt i netmagasinet Kontradoxa d. 21. august 2008

Når gaden taler

scapes — 2008-11-14T14:35:10Z

af Jeppe Wedel-Brandt, Openhagen

1. marts 2007 betød meget mere end et hus' nedrivning; det betød mere, og andet, end lukningen af et rum for eksperimenter og modkultur. I sig selv var det ellers, hvad Ungdomshuset var, ikke et politisk projekt i den egentlige forstand af det udtryk, men et relativt lukket rum for et modkulturelt livsstilsprojekt. Hermed søger jeg ikke at nedgøre projektet eller det yderst rimelige, nærmest alt for rimelige, krav om et nyt ungdomshus.

Jeg ønsker tværtimod at kaste lys over det paradoksale, at det hus – og det rum – der lå på Jagtvej 69, på ingen måde var en trussel for den gældende orden, ja rent faktisk allerede var besat af politiordnen før den fysiske besættelse 1. marts; mens der med dette rums splintren opstår muligheder for at det kan skære sig ind i siden på det ordnede neoliberale konsensusrum og skabe et virkeligt politisk rum, en forstyrret og forstyrrende begivenhed, der skaber muligheden for nye muligheder.

Dette er selvfølgelig et fladt og uvæsentligt argument for de mange mennesker, der mistede et hus, mistede et sted de gennem mange år har kæmpet indædt for at få til at fungere. Ungdomshuset har gennem mange år stået som et alternativt sted, hvorfra der er sprunget masser af positive projekter. Det har fungeret som rugekasse for en stor del af det københavnske kulturliv og har været mange unges indgang til oplevelsen af at tage initiativ, at blive hørt og at tage ansvar. På den måde kan det være uforståeligt at et system, der himler op om Richard Florida, kreativitet, initiativ og alternativ kultur, ønsker at afvikle endnu et sted, der netop inkarnerede disse værdier (måske med undtagelse af Florida, og det er nok det, der er pudlens kerne). Og omvendt absolut forståeligt at de folk, der længe har arbejdet og levet med Ungdomshusets projekt, var frustrerede, ulykkelige og desperate, da dagen for dets ødelæggelse oprandt.

Men desperation er absolut ikke nok til at forklare begivenhederne, der fulgte 1. marts. Langt flere folk end dem, der til dagligt brugte Ungdomshuset, gik på gaden i en uoverskuelig mængde af forskellige aktioner. Disse begivenheder kan altså ikke ‘blot' ses som udtryk for en lille gruppe menneskers umiddelbare frustration over en enkelt begivenhed. Og det kan endnu mindre forklares gennem forskellige sociologiske modeller: modsat hvad Ritt Bjeregaard og Lene Espersen i nyklassisk Bush-Sarkozy stil påstod, så er det de færreste, der for sjov stiller deres krop til rådighed for politiets teknikker. At det der skete, var en reaktion på noget, er den alt for banale truisme, alle kan enes om; hvad der blev reageret på, er det afgørende spørgsmål og de forskellige svar er mere end afslørende. De viser os en række sandheder om vores samfund, om de siddende autoriteters forståelse af politik og demokrati.

En række fortællinger om de protesterende blev hurtigt og ukritisk sat i spil – den massivt manglende kritiske indstilling i medierne, blev eksemplarisk udstillet, da DR lod politichef Hanne Beck Hansen kommentere direkte på billeder fra sammenstød mellem politi og protesterende; billede og fortolkning uden mellemrum. Hvordan seerne skulle have mulighed for at danne en egen forståelse af hvad der skete, og hvor afstanden mellem folkets nyhedsformidling og talerøret for den etablerede orden blev af, disse spørgsmål forsvinder formegentlig et sted i Ørestaden mellem forbrugerprogrammer og spareplaner, og er et helt emne for sig. Om det var Ritts kortslutning af al dialog gennem betegnelse af de mange københavnere som bøller, justitsministerens ønske om at kunne straffe de protesterendes forældre, politiets understregning af at mange af de arresterede var udenlandske aktivister (uden at nævne at politiet gik målrettet efter netop disse og arresterede folk udelukkende på grundlag af at de opholdt sig i byen), eller påstanden om at det mest var indvandrerdrenge, der kastede sten efter politiet – der blev i øvrigt ikke snakket om motiverne for dette: i Danmark er det at være indvandrer åbenbart forstået som naturlig årsag til al dæmoniseret handling. Lige meget hvilken af forklaringsmodellerne vi ser på, så indeholder den to elementer; for det første at der ikke er noget problem (enten er det ikke her – det er udlændinge, der skaber det – ellers er det et spørgsmål om opdragelse), for det andet at dem der protesterer, ikke er værd at høre på.

Over for disse fortællingers afpolitisering af konflikten, gennem at pege på den som reaktion på forskellige psyko-sociale årsager, ønsker jeg at hævde, at de aktioner, der tog sted i byen i dagene efter 1. marts, for langt størstedelen, var reaktion på en uret. Ikke ‘blot' uretfærdigheden i Ungdomshusets besættelse, men også selve den uret der konstant produceres på ny i demokratiet. En reaktion der er selve det politiskes rationale og garanten for det fortsatte demokrati.

Den franske tænker Jacques Rancière beskriver i La Mésentete, hvordan politik udspiller sig i og omkring to sammenhængende delinger; delingen af det fælles gode og delingen af det sanselige. Politik bliver først muligt, idet den aritmetiske logik, hvor den enkelte tjener sit gode på den andens bekostning, brydes til fordel for en geometrisk logik, hvor alle deler det fælles gode, ikke alene deler de fælles goder, men også deler opfattelsen af det fælles gode. Men af historisk erfaring ved vi, at dette er en fiktion, der dækker over de riges stadige dominans over de fattige, over at nogle beslutter og andre følger – vi ved også, at realiseringen af et rum hvor alle deler opfattelsen af godt og ondt, er en utopi. Enhver orden er baseret på en eksklusion af nogle af samfundets stemmer, baseret på en distinktion omkring hvad der er tale (logos) og hvad der er lyd eller støj (phônê). Mennesket som det politiske dyr er netop defineret ved dets besiddelse af logos, dets evne til tale – det er på baggrund af denne egenskab, at den enkelte har del i beslutningen af det fælles bedste – og enhver orden er betegnet ved at underkende denne egenskab hos nogle af ordenens medlemmer. Således er demokratiet karakteriseret ved dobbeltheden i på én gang at være en styreform, en orden, og samtidig være alle stemmers deltagelse i delingen af det fælles gode, selve umuligheden af orden.

Rancière beskriver to forskellige måder at forholde sig til denne dobbelthed, hhv. politi og politik. Hos Rancière er politiet at forstå som noget andet og mere end dem, vi kender fra gaden, med knipler og tåregas, også mere end det samlede statsapparat, og endda også mere end skolen, kirken, familien og de andre af Louis Althussers ‘ideologiske statsapparater'. Politiet er de pladser og roller, vi gennem såvel de ovennævnte instanser, som vores umiddelbart spontane relationer, interpelleres som. De konstante interpellationer der, som den amerikanske litterat Eric L. Santner beskriver i hans On the Psychotheology of Everyday Life, “investerer os med socialt intellegible identiteter, placerer os i et etableret sæt af sociale relationer af produktion og udveksling.” (s. 87) Politiet er såvel mængden af interpellationernes identitetsdomme som vores libidinale-ibidinale, hovedsageligt ubevidste, forsøg på at citere autoritative narrationer, der tillader os at nyde vores identitet. Det faktum, at jeg er mand, er grundlæggende meningsløst, men at det er noget, jeg må forholde mig til, er der ingen tvivl om; at jeg er dansk, er et resultat af mit statsborgerskab, at det betyder noget (fx at der føres krig i mit navn), er klart, men det har ingen iboende mening. Ved at citere de gældende forståelser af hvordan man er ‘en rigtig mand', ‘en rigtig dansker', ‘en rigtig kunst- og kulturstuderende', eller ‘en rigtig venstreorienteret', sikres min nydelse af at være disse ting, men samtidig naturaliseres det grundlæggende meningsløse og underlige ved fx at være en mand.

Politiet er netop et regime for delingen af det sanselige, en for-deling af pladser og roller inden for en orden, men politiet er samtidig også naturaliseringen af disse pladser og roller – politiet er betegnet ved kravet om, at danskere skal være danske, studerende studere, arbejdere arbejde, homoseksuelle være homoseksuelle og kunstnere være kunstneriske. Således søger politiet altid at gøre eksklusionen af noget tale som støj til en inkluderende eksklusion gennem at vise det naturlige i, at alle har en plads, at alle stemmer er hørte – for vi ved jo hvad muslimerne siger, vi ved hvad pædagogerne mener og vi ved hvordan kvinder er…

Over for politiregimet fungerer så, som en heterogen logik, en anden praksisform med navnet politik. En praksisform der konstant søger at intervenere i politiets identificering og vise den grundlæggende uret, der begås ved at påstå, at alle stemmer er hørt, og at alt andet er støj. Rancière skriver, at politik fungerer gennem at “gøre synligt, hvad der ikke havde nogen ret til at blive set og lade en diskurs blive hørt, hvor der engang kun var plads til larm; det forståeliggør en diskurs, hvor der engang kun blev hørt larm.” (s. 30) Simpelt sagt kan forskellen mellem politi og politik ses som forskellen mellem for-deling og del-tagelse. Politik sker når det ekskluderede vender tilbage og kræver også at være en del, når der indskrives “et subjektnavn, der er forskelligt fra nogen identificeret del af fællesskabet” (s. 37), ikke nødvendigvis forskelligt fordi det er nyt, men fordi det fremmedgør sig fra politiordenens ‘naturlige' identificering af det. Det politiske sker, når den etablerede politiorden bliver destabiliseret, når der skabes en situation, der ikke simpelt kan løses, men stiller hele systemet af etablerede identificeringer over for en forstyrring; når den etablerede for-deling af det sanselige forstyrres af en del-tagelse. Politik er en forstyrrelse af det kortlagte rum for ‘naturlig' handlen og en etablering af et heterotopisk rum. Politik er når det støjende bryder ind i det ordnede, når gaden taler.

To for mig meget væsentlige aktioner i dagene efter 1. marts, og her ser jeg igen bort fra de yderst rimelige krav om et nyt ungdomshus, da disse i sig selv ikke er politiske, var netop eksempler på gadens umiddelbart urimelige tale. Den første var, da demonstranter i Berlin samledes i Kreuzberg og foran den fælles nordiske ambassade omkring kampråbet: “Wir sind Alle Ungdomshuset”. Dette tydeligvis urimelige udsagn viste ikke blot en enorm sympati med det konkrete ungdomshus, men også en forståelse af, at det der udfoldede sig i det københavnske byrum 1. marts, var en kamp om så meget mere, og videre ikke blot en lokal dansk konflikt, men en konflikt der gennemsyrer vores hverdagsliv under de gældende neoliberale regimer. Vi er alle Ungdomshuset, ikke fordi vi alle er enige i den deling af det sanselige, det var rum for, men fordi vi alle oplever de strammende krav om normalisering, den konstante apropriering og overkodning af modkulturen, det stigende pres for at være ‘rigtig' og skammen der påføres vores følelse af at være underlige. Ja, der er mange muligheder for unge i København (konflikten er ikke identisk med den i de franske forstæder) og ja, der er en stadigt voksende mængde accepterede identiteter i vores samfund. Men i kontrolsamfundet er normalisering ikke et spørgsmål om institutionernes uniformering, det er tværtimod den konstante påfyldning af prædikater. Normalisering i kontrolsamfundet er sikringen af interpellationerne gennem lukning af hullet mellem den til-delte politiidentitet og vores følelse af at være underlige. Den slovenske filosof Slavoj Žižek har beskrevet det, som at den enkelte bliver berøvet “muligheden for en ‘metaforisk' ophøjelse af hendes specifikke ‘uret' til en stand-in for den universelle ‘uret.'” (Žižek, s. 35). Det er netop denne mulighed for metaforisk identificering, vi alle berøves ved den neoliberale promovering af den moderne utopi, hvilken Rancière i Court voyages au pays du peuple karakteriserer som “det sted, hvor separation er slettet, hvor diskursens orden præcis og naturligt korresponderer med tingenes orden og deres kvaliteter.” (s.99). Denne utopi om det altomfattende ordnende rum, emblematisk opfanget i statsministerens konstante påpegning – “der er ikke noget at komme efter” – er politiets arketypiske afvisning af grunden til egentlig uenighed og dermed behovet for politik. Det er i afvisningen af denne utopi, at gaden hævder, at vi alle er Ungdomshuset.

Den anden aktion, jeg vil fremhæve, er det street-art lignende projekt, der har omdøbt gader overalt i København, Danmark og andre steder i verden, ‘Jagtvej' – i nogle tilfælde er det, på grund af de tidligere navne, blevet til ‘Jagtvejgade' eller ‘Jagtvej Allé'. Gennem at lade gaderne tale udfordrer denne aktion det kortlagte rum, såvel det rent fysisk kortlagte som hverdagens ‘psykogeografiske' rum. Ved at citere en lokalitet, der er blevet rum for en politisk konflikt, indskrives muligheden for at politisere det rum, vi i hverdagen mødes i; muligheden for her og nu at nægte den identificerede plads og åbne rummet for muligheden for nye muligheder. Fra Michel Foucaults “Des espaces autres” kender vi heterotopien, som disse rum, “hvori de virkelige placeringer, alle de andre virkelige placeringer som man kan finde inden for kulturen, på én gang er repræsenterede, anfægtede og omvendte, en slags steder som er uden for alle steder, også selvom de faktisk kan lokaliseres” (s. 90). Jeg vil påstå, at det politiske rum er det forvirrede heterotopiske rum, der opstår, når politiordnens etablerede system af roller og pladser forstyrres af en politisk polemik. Et rum og en situation, hvor de ‘virkelige roller og pladser, som man kan finde inden for politiordnen, på én gang er repræsenterede, anfægtede og omvendte'. Det er muligheden for at etablere netop sådanne heterotopier, projektet med Jagtvejsskiltene peger hen på. Ved at lade gaderne fortælle at også de kan blive genstand for konflikt, viser projektet, at heller ikke dette identificerede rum, med de identitetsdomme og roller der udspiller sig og mødes i det, er ‘naturligt'; det viser at enhver orden kan åbnes for nye muligheder.

At kvinden, der producerede skiltene, ifølge rygtet på gaden sigtes efter en paragraf i terrorloven, siger uendeligt meget om det samfund, vi lever i og de udforinger vi står over for. Særligt efter d. 11. september 2001 har vi set en række klassiske magtteknikker vende tilbage og blive kombineret med de nyere kontrolteknikker. Vi har set et uhørt hårdt sprogbrug stille blive accepteret; fra Sarkozys racaille og Bushs ‘dem og os retorik' hører vi ekkoer i Ritts “jeg forhandler ikke med bøller”. Samtidig har vi set en vækst i brugen af midler som undtagelsestilstande, ‘visitationszoner' og ransagninger uden dommerkendelse. Alt dette er en del af, hvad Žižek karakteriserer som ‘ultra-politik': “forsøget på at afpolitisere konflikten ved at bringe den til dens ekstrem via den direkte militarisering af politik” (Žižek, s. 29). Denne udvikling er den enorme udfordring, vi i disse år står overfor – og den udfordring vi må takle i forsøget på at sikre det fortsatte demokrati og skabe muligheder for politik.

På en konference, “En afsked med den politiske kunst”, holdt 29. marts på initiativ af Das Beckwerk i Kunsthallen Nikolaj, fortalte en sekstenårig pige om hendes forhold til Ungdomshuset. For hende, som for så mange, ikke mindst sekstenårige, var det at komme igennem dagen en kamp, at gå ned gennem gaden, med alle de sexistiske reklamer, kan være hårdt i sig selv; således var oplevelsen af at komme i Ungdomshuset en befrielse. Det er det frirum fra politiordnens interpellationer, der blev berøvet hende 1. marts. På den måde var Ungdomshuset rum for en anden deling af det sanselige, rum for andre interpellationer og narrationer omkring identitet. Et sådant rums eksistens er bestemt en kamp værdig. At kæmpe mod politiets orden af pladser og roller i det rum vi alle deler, at nægte de etablerede identiteter, etablere andre muligheder, og ikke mindst at sikre hullet mellem identifikationer og singulære mennesker, at vise at der ikke er konsensus, det er en politisk kamp – og efter 1. marts er den mere aktuel end nogensinde.

Litteratur

Michel Foucault: “Andre rum” i Slagmark nr.27, 1997 [“Des espaces autres”, Dits et écrits vol IV, 1994], pp. 87-96

Jacques Rancière: Disagreement – politics and philosophy (Minneapolis: University of Minnesota Press, 1999) [La Mésentente: Politique et philosophie, 1995]

Jacques Rancière: Short Voyages to the Land of the People (Stanford: Stanford University Press, 2003) [Court vouyages au pays du peuple, 1990]

Jacques Rancière: On the shores of politics (London: Verso, 2007) [Aux bords du politique, 1992]

Eric L. Santner: On the Psychotheology of Everyday Life. Reflections on Freud and Rosenzweig (Chicago: The University of Chicago Press, 2001)

Slavoj Žižek: “Carl Schmitt in the Age of Post-Politics“, Chantal Mouffe (red.), The Challenge of Carl Schmitt (London: Verso, 1999), pp. 18-37

Artiklen har tidligere været bragt i tidsskriftet Øjeblikket.

Hvorfor er der ikke fristeder alle steder?

scapes — 2008-11-14T14:34:20Z

Af Birgit Jensen

Danmark elsker at se sig selv som et åbent og tolerant land. Hvor der er plads til kulturel forskellighed og folk, der skiller sig ud. Vi må sige, tro og tænke, hvad vi vil. Men når vi handler anderledes end normen, ligger forståelsen på et meget lille sted. Der er stor forskel på at sige man er tolerant, og så rent faktisk give plads til det anderledes.

Grænser for tolerance

I det danske samfund skal det anderledes helst ligne det normale mest muligt. Er man synligt anderledes end normalen, er man skydeskive for en konservativ promovering af det velkendte og normale. Tolerancen i Danmark er en repressiv størrelse – de der skiller sig ud må gerne være der, men de skal ligne og opføre sig som flertallet. At acceptere forskellighed og give konkret plads til mangfoldighed er ikke det samme. Der er tale om en rummelighed uden rum.

Hvis man skiller sig ud, overtræder man en usynlig, men kontant grænse for, hvad der kan accepteres i tolerancens hellige navn. Alt, der ikke hører med i kategorien 'normal', undertrykkes, udelukkes og stigmatiseres. Det er ikke alle, der selv kan vælge. Derfor forsøger vi at bryde med, hvad der kan accepteres som normalt. Hvad enten det handler om seksualitet, køn, organisering, struktur, politik, kunstneriske udtryk eller den mad vi spiser. Vi vil ikke være normale. Vi er anderledes og kræver rum og plads i samfundet. Nogengange brydes disse grænser ved at bryde loven. Ved at lave nøgenbrunch, besætte huse eller male graffiti.

Normalisering og ensretning

Det, der opfattes som normalt i et samfund, sætter rammerne for, hvordan vi kan handle. Penge har stor magt i dagens Danmark. Derfor er plads noget man køber. Man kan købe sig til reklamer på mure i byen. Andre må male graffiti i nattens mulm og mørke. Begge forsøger at påvirke byens rum. Reklamer handler om penge. Graffiti og gadekunst er forsøg på at gøre byen til en levende by. Hvor de, der lever i byen bestemmer, hvordan den ser ud. Men i en globaliseret kapitalistisk verden er det pengene og ikke menneskene, der bestemmer, hvordan byen og rummet skal bruges.

Men hvorfor er plads til alle ikke en samfundsopgave? Vi er en del af samfundet. At købe et Ungdomshus ville være nemt (hvis vi havde råd). Men det ville være at give efter for pengenes logik, om, at plads er forbeholdt de, der har penge. Pengenes ret er en ret til ejendom. Man kan bestemme over det man ejer, og ikke det man bruger – ikke over den by man lever i. Ejendomsret opfattes som frihed. Det er en Frihed til at nægte andre muligheden for at bruge huse og steder i byen.

Nej til ejendomsret

Ejendomsretten er det grundlæggende princip i den danske lovgivning. Men et samfund, der prioritere penge over levet liv, er ikke den måde vi ønsker et samfund organiseret på. Derfor bliver kampen for fristeder til en kamp mod loven. Vi krænker ejendomsretten, hver gang vi forsøger at tage rum i byen og gøre byen til en levet by. Når vi besætter tomme bygninger, holder piratfester, kræver Ungdomshuse og maler grå mure med graffiti. Vores tid og kræfter bruges på konfrontationer med politi og domstole. På at få vores hjem ransaget, blive visiteret på gaden, overvåget, registreret, slået, anholdt, fængslet. Politiets specialstyrker fjernede os fra Ungdomshuset og fjernede huset fra byen. I en hånlig magtmanifestation, hvor ejendomsretten kom før mennesker og deres behov.

Ejendomsret fritager en for moralsk ansvar. Det er fuldt moralsk tilladt for kommunen at være ligeglad med, at de unge intet sted har at gå hen nu.

En anden logik end markedets

En by bør være for de folk, der lever i den, uanset hvor utilpassede, fattige eller besværlige de er. København er blevet for de få, de velhavende og privilegerede. En god by skal kunne rumme steder som Ungdomshuset, hvor logikken ikke er markedets. Ved at sige nej til Københavns Kommunes tilbud om, at vi kunne købe Stevnsgade Skole, forsøgte vi at bryde normalitetens ramme for, hvad der skal være plads til i en by. At man ikke skal have millioner for at få Ungdomshuse.

Men logikken i samfundet er en anden. Vi modarbejdes af love og regler. Det arbejde vi laver anerkendes ikke på lige fod med lønarbejde. Fordi det er frivilligt og ikke handler om at tjene penge. Vores foreninger anerkendes ikke af retssystemet, fordi vi ikke har ledere og bestyrelser. Indenfor de måder at tænke på, der er dominerende i samfundet, er der meget lidt plads til at forsøge sig med anderledes måder at arbejde og leve på.

Normalitetens magt

De dominerende måder at tænke på findes også i os selv. Stærke ideer, som vi alle lærer og vokser op med. Ideer, som former de måder vi overhovedet er i stand til at tænke om verden. Vi lærer, at det ikke handler om, hvad vi selv har lyst til sammen, men hvad der er prestige i. Vi skal gøre andre tilfredse – vores forældre, lærere, chefer, markedet. Initiativ er noget der kommer ovenfra.

Vi lærer at lystre. Føj autoriteterne, stil ikke spørgsmål. Handling er forbeholdt de, der betales for det. Vi lærer at være passive, at gøre som alle andre. Folk, der demonstrerer og reagerer, er uglesete. Stem hvert fjerde år og skæld ud på fjernsynet – ikke på politiet, der sættes ind for at forme byen i normalitetens billede. Handling, der bryder med rammer og grænser, er svært, når selve det at handle er uacceptabelt.

Fristeder er forsøg på at udfordrer, fordi vi dér kræver handling af os selv og hinanden. Fristeder fordrer initiativ, kreativitet og læring for egen skyld og for et fællesskab. Ikke for at tjene mere, blive berømt eller selv blive en autoritet.

At forestille sig en anden verden

Det er ikke nemt at forestille sig steder, der vil noget helt andet. Men det er det, fristeder forsøger. Et fristed er eksperiment og proces. Der er ingen facitliste. Ingen der bestemmer, hvad der er vigtigt eller fortæller folk, hvad de skal have lyst til. Vi lærer at individet er vigtigst. At lytte til egne behov og dyrke ens egen person. Det er yt, at være del af fællesskaber, hvor man måske må give afkald, for at give plads. Fra at lære, at det vigtigste i livet er, at man selv kommer frem i verden på bekostning af andre, må vi tænke os selv ind i en sammenhæng med andre mennesker.

I et fristed handler det ikke om at få sin vilje eller promovere sig selv. Processen og kollektivet er centralt. Det er en svær øvelse at skulle fungere sammen med andre mennesker uden at undertrykke og bestemme over hinanden eller købe sig ud af problemer. Der er ingen, der skærer igennem og gennemtrumfer en beslutning, hvis ikke vi kan blive enige. Vi er alle nød til selv at tage ansvar for at få det til at fungere, der er ingen, der gør det for os.

At ændre sig selv

Vi er selv en del af det samfund vi prøver at ændre. Vi vokser op i et samfund, hvor ulighed og undertrykkelse er normen og ensretning er målet. Hvordan bryder man med noget, man selv er en del af? Det man har med i bagagen vil altid være der. Man kan ikke bare melde sig ud og starte forfra, med en ny personlighed og nye værdier. Hvis vi vil ændre os selv og vores omverden, er det en proces, vi aldrig bliver færdige med. Vi kan sætte nogle idealer, nogle mål, som vi måske aldrig når, men i forsøget handler vi sammen med andre på andre og nye måder i vores liv og hverdag. Uanset om det drejer sig om aktioner, demoer, boformer, kulturproduktion eller basisdemokrati, tager vi det med os ud i verden. Vi bliver aldrig perfekte, men i forsøget lærer vi forhåbentligt alle sammen noget.

Birgit Jensen er økologisk grønthandler, vegansk kok og studerende. Ungdomshusaktivist siden 1997.

Flere end vi tror

scapes — 2008-11-14T14:34:17Z

Af Kia Ditlevsen

Da Ungdomshuset blev ryddet, opstod en bølge af protester, hvis styrke og størrelse kom bag på alle. At husets faste aktivister ville reagere stærkt, var de færreste nok i tvivl om inden, men hvorfor fik rydningen så mange andre til at handle?

»Det var en nødvendighed for mig at reagere. Det føltes som at være i undtagelsestilstand. Man er nødt til at gøre noget, fordi det er det eneste i ens hoved«, fortæller en af dem, der gik på gaden efter rydningen, og aldrig har været aktivist i Ungdomshuset. En anden havde ikke troet, at hun personligt ville blive ked af det – men det gjorde hun og det fik hende til at indse perspektiverne, siger hun. Deres fortællinger bakkes op af mange andres. Rydningen ramte dem følelsesmæssigt, så de var nødt til at vælge hverdagen fra og reagere. Aktioner, demonstrationer, gadekampe, folkekøkkener, infopoints og diskussioner erstattede studier, skole og arbejde i en periode, og selvom intensiteten nu er gået lidt af, er alt ikke bare som før.

Nye alliancer

Protesternes omfang skyldes, at mange forskellige mennesker følte sig ramt af den samme begivenhed. Rydningen og den vrede, frustration og tomhed den medførte, knyttede enkeltpersoner og netværk sammen, som før ikke nødvendigvis havde noget særligt med hinanden at gøre. Heri ligger også muligheden for mere faste samarbejder og en opblomstring af en social bevægelse - nye alliancer har allerede vist sig med bl.a. årets største 1.maj-demonstration, som blev arrangeret af grupper, der i mange år holdt konkurrerende arrangementer; redaktionen bag dette SALT-Tema; og arrangementer i Folkets Hus på Nørrebro. Nye grupper er også på vej, fortæller en af de aktionerende: »Man kunne lige pludselig mærke, at man virkelig har brug for nogle at samles med. Nogle at kunne organisere noget med«. Andre er genopstået, som 'Grå blok', der består gamle bz'ere der i sin tid fik huset på Jagtvej.

Mere end et hus

At rydningen ramte folk i maven, betyder ikke at protesterne er apolitiske. De er i høj grad politiske. De skyldes dels forholdet til det konkrete hus – som en del af ens personlige, politiske historie eller som uafhængig kultur – men samtidig meget mere. Ungdomshuset var et symbol på alternative livsmåder, som modkultur stillede det sig i synlig opposition til samfundets gældende logikker. Derfor føltes rydningen som et meget konkret angreb på bestemte politiske ideer, og berørte potentielt alle der deler modkulturens værdier om selvstyre og afvisning af egoisme, markedslogik og regulering. Den gav folk en enorm vrede, en nu-er-det-nok!-følelse, som er rundet af en generel frustration over en by og et samfund som bevæger sig i en forkert retning – »Rydningen er jo også et angreb på mine værdier. Jeg reagerede også på en politik som regeringen og borger-rep'en har ført i årevis«, som en aktivist siger.

Regulering og rummelighed

Danmark bliver mindre og mindre rummelig og solidarisk – både hvad angår holdningen til andre mennesker og forestillingerne om 'det rette liv'. Det viser sig fx i den københavnske byudvikling, asyl- og integrationspolitikken, den mellemmenneskelige tolerance og et øget fokus på det man kan kalde livspolitik – regulering af individets livsmåde.

Fra børnehaven skal den personlige udvikling målrettes og effektiviseres til et konkurrencesamfund, som ikke har plads til 'fjumreår', kreativitet, alternative livsbaner eller kollektivitet. Instrumentelle og økonomiske logikker er blevet styrende for livsvalg og menneskelige relationer, CV'et og de karrierefremmende netværk skal plejes og livet styres efter succeskriterierne: karriere, kernefamilie og forbrug. Reguleringen rammer individuelt gennem politiske og forvaltningsmæssige tiltag og et nærmest altomsluttende normsæt, som påvirker vores krav til os selv, og måder at være på. Der mangler en stærk modstand hertil – Ungdomshuset var ét modbillede med sin kompromisløse afvisning af formynderiet og totale mangel på respekt for samfundets autoriteter og konforme forestillinger.

Fælles handling

Da det symbol på modstand forsvandt, påvirkede det mange som på den ene eller anden måde føler sig klemt af samfundets indsnævrende normer, ikke vil give efter for reguleringspresset og som politisk modsætter sig samfundets ensretning og markedslogikkens dominans. Protesterne handler derfor (også) om hvilke logikker og værdier der skal være fremherskende og styrende for samfundet og de liv der skal leves i det. En diffus fornemmelse af at der er noget galt, overordnede samfundsanalyser eller personlig utilfredshed er svære at omsætte til aktion. Som politisk symbol var Ungdomshuset let at reagere på. Salget, rydningen og nedrivningen har konflikt-elementer, som tilskynder til handling, nemlig: en klar oplevelse af uretfærdighed og nogle der udøver uretfærdigheden, som man kan definere et kollektivt modstands-vi i modsætning til.

Protestudladningen blev kraftfuld fordi den, da der blev taget hul, var presserende for utrolig mange. Det er en uhomogen gruppe af mennesker, der reagerede på rydningen af Ungdomshuset, og utallige bevæggrunde og indfaldsvinkler er blevet bundet sammen i og af fælles handling. Måske er vi først lige begyndt.

Kia Ditlevsen er sociologistuderende og aktivist

Scenen var sat til oprør

scapes — 2008-11-14T14:34:06Z

Af Lars Ploug

Offentligheden har ikke manglet medielærde eller politikere, der ville udlægge urolighederne som en slags moralsk sammenbrud, og derfor har peget på de sædvanlige mistænkte: Forældrenes manglende opdragelse af deres afkom, ungdommen som sådan, blødsødenhed og rundkredspædagogik, ”den hårde kerne” osv.
Men når så mange mennesker på den måde er optaget af ét hus' skæbne, må det påvirke vores måde at forstå det danske samfund, de muligheder for socialt og kulturelt liv, som det byder på og blokerer, og om politisk engagement i bredeste forstand.
Vi spørger, om forskeren i sociale bevægelser ikke er overrasket over urolighedernes omfang:

Ikke totalt overrasket. Jeg havde jo fulgt udviklingen omkring ungdomshusbevægelsen, og ud fra min forskning og teori om sociale bevægelser tydede meget på, at noget stort var i gære.
Alle vidste, at en rydning ville udløse en vis uro. Flere, som Ruth og Ritt, håbede nok at uroen ville blive begrænset, mens jeg i flere medier havde forudsagt, at et ”mini-ungdomsoprør” syntes på vej.
Det forudså jeg, fordi flere af de faktorer som vi, altså forskningen i bevægelser, kender som forudsætning for større oprør var til stede. Men det er jo svært at spå, og omfattende oprør var kun ét muligt scenarium blandt flere.

Og et andet?
Reaktionen på en rydning kunne også have begrænset sig til få hundrede sympatisører, der hurtigt ville blive nedkæmpet og efterlade en følelse af afmagt. Et ikke usandsynligt scenarium, når man ser på, hvad der skete lige op til rydningen.
Der var uklarhed omkring Ungdomshusaktivisternes krav og omkring forhandlingerne om skolen i Stevnsgade. Det kunne have begrænset reaktionen, fordi en forudsætning for større oprør er, at det står klart for mange, hvad konflikten går ud på, og i forlængelse heraf: at mange har valgt side og er aktionsparate.

Drama-effekten

Aktionsparate?
Ja, fok er aktionsparate, når de tror, at kollektiv aktion og protest er netop det, der skal til, og når de ved konkret hvordan de skal gøre det. Det forudsætter, at de forventer, at mange andre vil møde op og gøre det samme. De skal også føle, at der sker et uretfærdigt overgreb og have et klart billede af, hvem fjenden er, hvem der er skyld i det hele.
Og op til rydningen var det uklart, om mange af sympatisørerne tænkte at dem i Ungdomshuset burde have accepteret en pragmatisk Stevnsgadeløsning. Derfor var jeg i tvivl om, hvorvidt en rydning ville få mange på gaden.

Og når den alligevel gjorde?
Jeg havde nok undervurderet effekten af det, som politiet satte i gang med helikoptere osv. Allerede i løbet af formiddagen opstod der kampe på Nørrebrogade, og for mange fik netop disse ting, politiets angreb samt den prompte reaktion på gaden, så at sige fejet det mudrede billede rent.
Folk vendte tilbage til det grundlæggende: Politikerne har lukket Ungdomshuset. Nu bliver det angrebet. Kampen er i gang! Og det mobiliserede mange til den demonstration, der senere gik fra Blågårds Plads.

Mobiliseringens kriterier

Før talte du om de faktorer, som forskningen i sociale bevægelser lægger vægt på. Kan du uddybe det?
Det er naturligvist vigtigt, at mange mennesker føler, at konflikten vedrører dem personligt og eksistentielt. Her har fristeder som Christiania, de besatte huse, Folkets Park og altså Ungdomshuset igennem årene fungeret som åndehul og givet mange en konkret oplevelse af alternativ til det etablerede samfund med dets hårde markedslogik og myndighedernes regler og kontrol.
Fristederne er en del af en større kamp om retten til og muligheder for social og kulturel udfoldelse, en kamp om hvordan vi må og kan leve i det her samfund og derfor noget eksistentielt.
Alligevel var Ungdomshuskampen længe kun noget, der berørte nogle få hundrede mennesker, og det spændende er det, der skete fra efteråret 2006. Her skete nemlig et spring forstået på den måde, at fra at være en sag for en begrænset skare af faste Ungdomshusbrugere udvidede konflikten sig på ret kort tid til at involvere en række andre grupper og organisationer og mobiliserede hidtil passive miljøer.
Det skete via en kæde af begivenheder, der udfoldede sig som et drama med en næsten perfekt mobiliserende virkning.
Utilfredshed og eksistentielle behov alene får nemlig ikke folk på gaden, men det gør fx et klart drama, hvor 'publikum' så at sige engageres til vrede og sympati overfor skurke og helte på 'scenen'.
Et sådant engagement udløstes netop af begivenhedernes gang fra september 2006. Dramaets første akt var landsretsdommen i august, der udtømte de juridiske muligheder for at redde Ungdomshuset. Herefter var scenen sat, fordi den hidtil noget diffuse trussel mod Ungdomshuset nu blev meget konkret, og fordi alle vidste, at huset ikke ville blive opgivet frivilligt, og at direkte konfrontation derfor ventede.

Magt og modmagt i efteråret

Kan du sige mere om, hvordan dette drama virkede mobiliserende?
Først resulterede den nu konkrete rydningstrussel den hidtil største Ungdomshusdemonstration med adskillige tusinde deltagere den 23. september. Dagen efter opstod den første gadekampslignende situation, vi har haft i mange år, med stenkast og småbål i gaderne.
Og så er medierne der jo, hvilket også er en vigtig faktor, når kendskab til konflikten skal udbredes til offentligheden. Men også selve begivenhedernes gang og resultat har betydning.
Balladen kunne have ført til entydig afstandtagen, og hvis det lykkes politiet at tryne folk fuldstændigt, kan det virke demobiliserende. Men ingen af de to ting skete. Balladen forøgede den nødvendige opmærksomhed om konflikten, og dertil skete noget interessant ude på gaden.
Siden 18. maj 1993 er det danske politi jo blevet militariseret og professionaliseret mht. urobekæmpelse og har længe haft godt styr på ulydige demonstranter.
Det er jo fint ud fra et lov-og-orden synspunkt men virker demoraliserende på aktivistmiljøer, når man hele tiden skal finde sig i at politiet bestemmer, hvor en demonstration må gå og ikke gå, eller når politiet afholder aktivister fra mere provokerende ulydighedsaktioner.
Den 24. september 2006 på Nørrebro begyndte den situation imidlertid at vende. Her slog politiet til og omringede ca. 300 demonstranter, men så skete der noget nyt. Små barrikader skød op og militante aktivister gik til modangreb og fandt ud af, at politiets ellers frygtindgydende hollændervogne ikke kan kontrollere gaderne ved bare at køre rundt. Billederne af aktivister i kamp med politiet sendte med andre ord et signal om, at oprør er muligt men understregede også at en alvorlig konflikt var i gang, hvilket mobiliserede nye til at tage stilling.
Nye støttegrupper som Kunstnere for Ungdomshuset kom på banen, og efter den obligatoriske fordømmelse forsøgte faktisk Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten sig med forskellige løsninger med lokalplaner osv.
Hermed er vi fremme ved endnu en afgørende faktor: folk skal tro, at det er muligt at opnå noget, de skal se, at situationen er i bevægelse fx ved, at politikerne er påvirkelige og/eller, at kampen udvider sig til nye støtter. Det skaber optimisme og tro på, at man har en chance.
Efter den næste og endnu hårdere gadekamp på Jagtvej den 16. december gentog alt dette sig.

Oprør er muligt

Hvad betød det hele for det, som skete senere?
Begivenhederne op til rydningen havde ændret meget. På gaden havde politiet mistet det psykologiske overtag. Folk turde nu udfordre politiet fx ved ikke at forlade gaden, og det havde givet selvtillid.
Samtidigt var Ungdomshuskampen via medierne vokset til et nationalt drama, der skabte en forventning om, at mange ville gå på gaden, hvilket igen styrkede motivationen for selv at gå med.
Det samlede resultat er, at skønt selve Ungdomshuset blev tabt, så har en hel ny generation erfaret, at oprør stadigt er muligt.
En vigtig erfaring der giver tillid til egne kræfter også mht. de mere fredelige aktiviteter, der trods alt er de mest almindelige, og som har etableret et oprørsk miljø, der vil præge græsrodsaktivitet og dansk politik lang tid frem.

Lars Ploug er medlem er SALTs redaktion