Uddrag fra "Alla ricerca del commonwealth"

20. september 2009 tags: Negri Fælled

Af Antonio Negri
[...] Kan der tales om multitudens klassekamp? Hvis man gør det, så kan det kun gøres [...] ved brug af affirmative, positive begreber som anerkender en ny ontologisk kraft (potenza) som opbygger nye ”livs former”, eller nye organisationer, nye institutioner – og i denne forstand gendanner (ricompone) den politiske dimension. Her skal der huskes hvordan og i hvor høj grad storbyens territorium er nødvendigt for produktionen af subjektiviteter (soggetivita). Hvorfor storbyen? Fordi storbyen både er møde(sted) og antagonisme, er at producere og at blive produceret, og at (om)vende det at producere mod at blive produceret – i et determineret rum som for multituden svarer til det, hvad fabrikken har været for arbejderklassen. Det er selvsigende at undersøgelsen på dette terræn skal fordybes og at man skal blive ved på længere sigt. Storbyens organisation er stadig langt fra at kunne affirmere sig, men alligevel er det i storbyens organisation at multitudens tid rumliggørs (spazializza) og determineres konkret. I denne temporalitet, fuldstændig forbundet med nødvendigheden af kapitalismens udnyttelse, vil den arbejdende magt (det levende arbejde) eller i det mindste nogle grundlæggende autonome instanser som beskæftiger sig med disse temaer være i stand til at udvikle modstand (resistenza) og en konstituerende magt- (potenza constituente)
Fattigdom og kærlighed opbygges i storbyen: Det ligger i fattigdoms spænding at multitudens klassekamp-subjekt skaber sig . Fattigdom er ikke bare elendighed, det er snarere den levende arbejdes (lavoro vivo) magt som ikke er blevet realiseret endnu. [...] Angående kærlighed, kan den siges at konstituere den ontologiske motor der fører fra ensomhed til fællesskab, fra elendighed til rigdom, fra underkastelse til frihed. Det er igennem disse spændingsfelter at multitudens klassekamp kan rekonstrueres i storbyen. Det er netop i storbyen, hvor proletariatet, i nødvendigheden at være solidarisk, finder nøglen til sit revolutionære projekt. [...]

Oversat af Heidi Erschbamer og Jens Pfeifer