Gaden og galleriet

Ved Nørrebro Station er der for nylig blevet installeret et såkaldt ’Gadens galleri’, hvilket vil sige en graffiti-mur bygget af en række saneringsplader. ’Gadens galleri’ er finansieret af Købehavns Kommune, hvilket et skilt ved denne ”graffiti-mur” viser.

Et galleri er en institution for kunst. Et sted hvor folk med forstand på den slags kan gå hen for, at opleve, nyde og købe kunsten. Dette har traditionelt været en intellektuel eller borgerlig geschæft (uden sammenligning i øvrigt mellem borgerlig og intellektuel).

Gaden, derimod, har med hoben eller pøblen at gøre, et sted for den mudrede middelmådighed. Andre, navnlig folk traditionelt tilknyttet vestrefløjen, vil forbinde gaden med som oprøret eller det ukontrollerede.

Begrebet ’Gadens galleri’ er altså en kombinationen af noget institutionelt, der ses som fint eller vigtigt, og så det utøjlede, grumsede og unormale. Det forekommer mig dog ikke, at være denne syntese mellem revolution og status quo, som det fremstilles som. Faktisk vil jeg mene, at en graffiti-mur finansieret og opstillet af Kommunen, alene er et forsøg på, at styre og systematisere graffitikulturen. Kommunen forsøger at fjerne graffiti fra gaderummet ved at installere et særligt sted, hvor dette er tilladt eller normalt. Her håber jeg for en gangs skyld, at Søren Pind får ret i hans påstand om, at dette aldrig kan lykkes.

Graffiti er ulovligt, grimt, rodet, mærkeligt, flot og i de fleste tilfælde ikke-kommercielt, og det er netop dens vigtigste ærinde. Den bedste graffiti er ulovlig graffiti. Graffiti er modstand mod orden. Graffiti er hærværk! – som nogle graffitimalere også kan citeres for på murerne omkring i byen. Jeg håber derfor, at graffiti-muren ved Nørrebro Station, vil være et sted, hvor folk lovligt kan øve sig, for herefter, i ly af mørket, at indtage de ulovlige, men dog meget ordnede rum, for igen at skabe uordnet liv.

Af Eskil Halberg



Om openhagen

openhagen er en kollektiv blog, et digitalt tidsskrift eller en åben platform. Det handler om byen, om at forandre det urbane rum og de tanker vi gør os, mens vi gør det.

  • Læs mere
  • Temaer

    Flere indlæg

    Tag cloud

    Krise Asymmetri Gadekunst Demokrati Teknologier Usikkerhed Overvågning Styresystemer Gratist Medieaktivisme Intervention Ejendomsret Biopolitik Arkitektur Harvey Planlægning Sassen Klima Politi Krig Selvovervågning Normalisering Gadekamp Modrum Gentrificering BZ Pirat Slum Fælled Racisme Skilte Banlieues Mobilitet Negri Transport Forstad

    Eksterne feeds

    #343 | Lorry-drivers continue their strike, clash with riot police in Thessaloniki › After the Greek Riots

    #342 | The whole of Greece is now a factory: Resist, strike, occupy! (or, some notes on the unwillingness of the social antagonist movement to support some resisting parts of society) › After the Greek Riots

    #341 | What is civil conscription? › After the Greek Riots

    #340 | Striking lorry drivers clash with riot police as they’re being ordered back to work – constant updates › After the Greek Riots

    Creation Myth › Mute

    Bannere