Action Diritti / Autorecupero – Inventare l’abitare

Af Jens Pfeifer

Bolignøden i Italien er meget stor: 600.000 står foran en tvangsflygtning, mindst lige så mange lever under meget dårlige, uforsvarlige forhold og betaler samtidig alt for høje priser, svarende til 30 – 50 % af deres indkomst, og flere end titusind familier, gamle, migranter og unge, som bor i besatte boliger, står over for at blive sat på gaden. Alene i hovedstaden Rom (ca. 2,7 millioner indbyggere) er der mere end 20.000 boligløse og flere end 6.000 som skal forlade deres nuværende bolig, sættes på gaden. Under disse omstændigheder er besættelsen af boliger hverken et spørgsmål om livsstil eller et frit valg, men snarere en nødvendighed, som det også afspejler sig i de p.t. ca. 1.000 familier, som bor i illegalt besatte boliger rundt omkring i byen. F.eks. boligblokken La Gabartella hvor 20 familier, halvdelen immigranter, bor i 10 etværelses lejligheder med fælleskøkken og uden vandtilslutning.

Boligkampe og boligspørgsmål er særdeles dominerende i Roms sociale kampe i og om byen. De fire største organisationer tilknyttet boligkampene er Blocco Precario metropolitano, som bl.a. besætter byggepladser, Comitato Obiettivo Casa, Coordinamnto di Lotta per la Casa og netværket Action Diritti, samt de ca. 35 Centri Sociali i Rom, som alle kan tilregnes venstrefløjen. Kampen er dog ikke kun deres, også den udenomsparlamentariske højrefløj er aktiv, f.eks. i form af borgergrupper (gruppo antaogonisti della destra) eller Roms største Centro Sociale på den højreradikale side, Casa Pound Latina.

Action Diritti.

Action Diritti er et Rom-baseret netværk med direkte rødder i Tute Bianche-bevægelsen (i dag disobbedienti) og Dac (diritto alla casa – retten til bolig), og er en af de største og vigtigste aktører inden for Roms boligbesættelses-bevægelse. De steder, hvor besættelser har fundet sted, men også i forskellige Centri Sociali og på Roms universitet, driver Action en række af selvforvaltede informations- og koordinationskontorer, bestående af bl.a. advokater, økonomer og socialrådgivere. Kontorerne, som har faste åbningstider (hver dag mellem 9 – 13), bliver flittigt brugt af folk, der henvender sig med problemer relaterede til bolignød.

For tiden er Action direkte involveret i 12 besatte boligprojekter i Rom, hvor der p.t. bor flere hundrede personer, bl.a. familier, gamle, immigranter, arbejdsløse og studerende. Selvom Action’s aktioner pga. deres meget aktivistiske natur og direkte kurs hver eneste gang skaber konflikter og sammenstød med ordensmagten, er Roms byråd begyndt at arbejde sammen og forhandle med Action.

Actions erklærede mål er at bringe de ekskluderede og deres dagsorden ind i byens ”magtcentrum”, og at danne opposition til byrådets ligegyldige og uduelige politik i forhold til problemer i en kompleks by som Rom. Derfor valgte Action at arbejde sammen med forskellige venstrefløjspartier for at få en repræsentant ind i Roms byråd - og har altså en repræsentant i byrådet i dag. Action, som forstår sig selv som en del af den radikale venstrefløj, forsvarer samarbejdet med overbevisningen om, at bevægelsen er nødt til at bruge en vis grad af politisk instrumentering for at kunne garantere mest muligt autonomi og fleksibilitet - eller snarere for at skabe flest mulige handlingsmuligheder.

Autorecupero / Inventrare l’ abitare.

Masser af huse findes allerede, det gælder i Rom såvel som andre steder. De er forladte, står tomme og bliver ikke brugt.

Kooperationen Inventare l’ abitare har i samarbejde med Coordinamento Cittadino di Lotta per la Casa gjort et stort stykke arbejde over de sidste 20 år: Målet var og er generhvervelse (l’autorecupero) - generhvervelse som alternativ til udsalget af de offentlige ejendomme, rettet mod de private ejendomsspekulationer. Det var tilbage i 1997, efter mange års besættelse, at kommunen frigav den gamle skolebygning i Via Isidoro, beliggende forholdsvis central i Rom, og som i dag regnes som autorecupero’s første sejr og startpunktet for de næste 20 år.

Året efter regulerede kommunen l’ autorecupero med en kommunal lov, der lovliggør generhvervelsen af tomme offentlige ejendomme inden for institutionens ramme, dvs. gennem et finansielt og praktisk samarbejde mellem kommunen og beboerens selvejende kooperation.

De to involverede organisationer (Inventare l’ abitare / Coordinamento Cittadino di Lotta per la Casa) kæmpede for og hilste 1998’er loven velkommen, for som de selv skriver: ”dermed kan vi løse mange boligproblemer, uden at der bebygges og cementeres endnu mere offentligt plads, og undgå flere ’ghettoer’ i byens udkant...”.

Det viste sig at vejen var fuld af forhindringer, bureaukratiske såvel som politiske, men så sent som i 2002 overtog de første beboere deres nye boliger.

I dag bor der over 200 mennesker i forhenværende besatte og nu legaliserede projekter. Boliger er finansieret med kommunens penge og udført efter besætterens ønsker.

Lejen for de nye boliger ligger omkring 150-300 Euro (1.000 – 2.000 kr.), langt under halvdelen af hvad man betaler på det frie marked.

Et for nylig færdiggjort projekt er en gammel skole i Via Marcia 84, som i dag giver hus til 27 familier i 27 boliger, 6 af dem handicapvenlige, og alle kan betegnes som mønstereksempler på bæredygtigt arkitektur. Udover de enkelte boliger er der fællesrum til både husets beboere og lokalbefolkningen.

Action Diritti:

http://actiondiritti.com/index.php



Om openhagen

openhagen er en kollektiv blog, et digitalt tidsskrift eller en åben platform. Det handler om byen, om at forandre det urbane rum og de tanker vi gør os, mens vi gør det.

  • Læs mere
  • Temaer

    Flere indlæg

    Tag cloud

    Krise Asymmetri Gadekunst Demokrati Teknologier Usikkerhed Overvågning Styresystemer Gratist Medieaktivisme Intervention Ejendomsret Biopolitik Arkitektur Harvey Planlægning Sassen Klima Politi Krig Selvovervågning Normalisering Gadekamp Modrum Gentrificering BZ Pirat Slum Fælled Racisme Skilte Banlieues Mobilitet Negri Transport Forstad

    Eksterne feeds

    #343 | Lorry-drivers continue their strike, clash with riot police in Thessaloniki › After the Greek Riots

    #342 | The whole of Greece is now a factory: Resist, strike, occupy! (or, some notes on the unwillingness of the social antagonist movement to support some resisting parts of society) › After the Greek Riots

    #341 | What is civil conscription? › After the Greek Riots

    #340 | Striking lorry drivers clash with riot police as they’re being ordered back to work – constant updates › After the Greek Riots

    Creation Myth › Mute

    Bannere